Minister vil eftergive 100 mio. kr til u-lande

Udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R) vil eftergive en række af verdens fattiges landes gæld til Danmark. »For øjeblikket eftergiver vi dem 90 procent af deres gæld, og hæver vi det til 100 procent, vil det kun koste 100 millioner kroner ekstra«, siger Anita Bay Bundegaard med henvisning til det igangværende HIPC-initiativ (Heavily Indebted Poor Countries), som skal lette de fattige landes gældsbyrde. Millioner som udviklingsministeren vil finde på næste års finanslov, men dog inden for de eksisterende rammer. Krav til regeringer Et forslag som også statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) er enig i, selvom han understreger, at der skal stilles krav til de regeringer, som får eftergivet deres gæld. Det skal være sikkert, at gældslettelsen kommer befolkningen til gode, og at pengene ikke bliver brugt til oprustning. »Regeringen er optaget af problemerne ved globaliseringen, og gældssanering er en af løsningerne«, siger Anita Bay Bundegaard. Udviklingsministeren slår samtidig fast, at forslaget ikke - som det kom frem tirsdag - vil koste 3,7 milliarder kroner. »De penge vi taler om, er penge til de 22 lande som lever op til kravene i HIPC. Det er et tidsbillede«, siger hun. Tanken med HIPC-initiativet er, at alle de fattige landes kreditorer samles om en delvis eftergivelse af gælden for lande, som kan dokumentere vilje til at føre en ansvarlig politik. Bred opbakning Udviklingsministeren kan se frem til at få opbakning fra både venstre og højre side i folketingssalen, selvom Danmarks politik hidtil har været, at de fattigste u-lande skal eftergives kun den del af deres gæld i henhold til HIPC-strategien, som Verdensbanken og Den internationale Valutafond anbefaler. Det, til trods for at flere andre lande - deriblandt Norge og Storbritannien - er gået videre og helt har sløjfet gælden. Danmarks politik på dét område blev statueret i folketingssalen så sent som kort før jul, da partierne havde en debat i salen om hele Danmarks u-landspolitik, og hvor et stort flertal var enige om strategien. V kræver reformer Venstres udenrigsordfører, Jens Hald Madsen, siger, at partiet godt vil diskutere sagen med udviklingsministeren. »Venstres holdning er helt klart, at der ikke skal eftergives gæld, uden at der bliver modkrav til økonomiske reformer og til menneskerettigheder, samt at der skal være kontrol heraf og sanktioner, hvis aftalerne ikke holdes«, siger Hald Madsen. Den konservative leder, Bendt Bendtsen, erklærer sig »åben over for en dialog«. »Men vi skal selvfølgelig ikke eftergive gæld til krigsførende lande eller til lande, som groft overtræder menneskerettighederne«, siger Bendt Bendtsen. Kristelig glæde Kristeligt Folkepartis leder, Jann Sjursen, erklærer sig glad for Bay Bundegaards melding. »Får de lande ikke eftergivet gælden, så er det jo lige meget, hvad vi ellers gør for at hjælpe dem. For deres renteudgifter overstiger jo den hjælp, vi giver dem«, bemærker Jann Sjursen. Dansk Folkeparti afviser Til gengæld afviser Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Peter Skaarup, forslaget. »Hvis vi eftergiver gælden, har vi ikke længere snor i, hvad der foregår i disse lande, ligesom det vil sende et dårligt signal over for andre lande, vi på et senere tidspunkt kunne finde på at låne penge til«, siger Peter Skaarup. Både Jens Hald Madsen og Jann Sjursen undrer sig dog over udviklingsministerens melding i betragtning af, at regeringen kort før jul var med til at nedstemme et forslag om helt at slette de allerfattigste ulandes gæld - et forslag fremsat af KRF, SF og Enhedslisten. Ifølge Anita Bay Bundegaard er tiden dog først nu moden til at tage skridtet mod en 100 procents eftergivelse af de 22 landes gæld til Danmark.