Politiken onsdag: Danmark bliver efter alt at dømme sat uden for EU-samarbejdet om at slå ned på grove miljøforbrydere. Initiativet til samarbejdet kommer ellers fra Danmark, og er direkte inspireret af brødrene Proms, der stak af til England og efterlod sig en eksploderende miljøbombe og en gigantisk regning. EU-landene er enige om, at der er behov for fælles regler, der blandt andet sikrer at miljøsyndere udleveres til det land, hvor forbrydelsen fandt sted, og at der skal være mindstekrav til medlemslandenes strafferammer. Et spørgsmål om placering Spørgsmålet er nu, om en del af regelsættet skal ligge i det almindelige EU-samarbejde, eller om det skal være et mellemstatsligt samarbejde mellem EU-landene. I praksis er forskellen til at overse, men spørgsmålet har afgørende politisk betydning for Danmark. På grund af det retlige forbehold kan Danmark ikke deltage, hvis det flyttes ind i EU-samarbejdet. Derimod kan vi sagtens være med, hvis det ligger som et mellemstatsligt samarbejde. Derfor vil justitsminister Frank Jensen (S) på et ministermøde i morgen argumentere for, at det danske forslag skal bevares. Han håber at overbevise flere lande ved at advare mod at liste strafferetlige regler ind i det almindelige EU-samarbejde. Hvis det først kommer ind, vil det brede sig til en lang række områder, lyder bekymringen. Ønsker fælles regler lagt hos EU Ifølge retskommissær Antonio Vitorino er det eneste holdbare imidlertid, at centrale dele af de fælles regler skal ligge i EU. »En overordentlig stor del af de miljøforbrydelser, der skal omfattes af de fælles regler, er brud på EUs miljøregler. Derfor er det eneste logiske, at definitionerne på, hvad grove miljøforbrydelser er, ligger i EU«, forklarer kommissionens retspolitiske talsmand, Leonello Gabrici. Kommissionens forslag, der skal overtrumfe det danske initiativ, blev vedtaget på kommissionens møde i går. SF erkender paradoks SFs retspolitiske ordfører, Anna Baastrup, erkender det paradoksale i, at Danmark efter alt at dømme bliver lukket ude af det samarbejde, som vi selv har taget initiativ til. »Men vi har hele tiden vidst, at vi kommer ud for sådanne paradokser, hvis vi ønsker at holde fast i det retlige forbehold, og det gør vi i SF. Men det kan også ses som et bevis på, at det er muligt at sætte dagsordenen, selvom vi står udenfor. Problemet med, at vi står udenfor, må løses konkret med, at vi efterfølgende laver en aftale med de andre EU-lande«, siger Anne Baastrup. V: Samlet set en fordel Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen, mener, at Danmark bør acceptere at blive sat udenfor. »Helt kortsigtet mister vi indflydelse, men det er konsekvensen af forbeholdet. Det centrale er, at tingene fungerer mere effektivt i EU end i det mellemstatslige samarbejde. Derfor vil kommissionens forslag samlet set være en fordel for miljøet, og dermed også for Danmark«, siger Charlotte Antonsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























