Politiken torsdag: De såkaldt blodbesparende teknologier, som i en række tilfælde kan anvendes i stedet for donorblod, er i stigende grad ved at vinde indpas i de vestlige lande. Men det er langtfra ensbetydende med, at det er fornuftigt bare at give los for deres anvendelse, konkluderer en ny rapport. Det er nemlig dyrt og ikke altid lige effektivt at bruge de teknologiske alternativer. »Vi skal være meget opmærksomme på det høje danske forbrug af donorblod til transfusioner og i videst muligt omfang forsøge at undgå det. Målet må være, at vi prøver at forebygge brugen af såvel donorblod som blodbesparende teknologiske alternativer. Det kan bl. a. gøres ved at operere på en måde, så der skal anvendes så lidt blod som overhovedet muligt«, siger chefen for Sundhedsstyrelsen, Jens Kr. Gøtrik. En lang række vestlige lande forsøger sig i disse år med blodbesparende teknologier, der både omfatter lægemidler og procedurer. Et eksempel er stoffet EPO, der forøger mængden af de iltbærende, røde blodlegemer. Baggrunden er, at der trods alle foranstaltninger stadig er en vis risiko for overførsel af smitte gennem donorblod. Men enkelte af teknikkerne er ineffektive og andre så dyre, at det ikke svarer sig at indføre dem. Sådan lyder konklusionen i en rapport, som offentliggøres torsdag. Donorblod i centrum »Nogle af teknikkerne ser lovende ud, men derfor skal de ikke bare tromles hen over landet. Der er jo andre strategier til begrænsning af blodforbruget, og fremover vil donorblodet stadigvæk være grundpillen i det danske transfusionssystem«, siger lederen af den danske del af det såkaldte ISPOT-projekt, specialkonsulent Helga Sigmund, MTV-Instituttet. Ti lande er med i undersøgelsen, der viser, at brugen af blodbesparende teknologier er beskeden i Danmark. En af de syv testede teknikker er PAD-metoden, hvor patientens eget blod anvendes til transfusion. »Det er en ret dyr metode, som heller ikke er nem at organisere. Blandt andet fordi patienten skal møde op på sygehuset i løbet af de sidste uger før operationen for at blive tappet og deponere sit blod. Dertil kommer, at patienterne ofte alligevel skal have lidt fremmed donorblod, og så er man jo lige vidt«, siger Helga Sigmund. Danmark indtager sammen med Belgien en klar førerposition blandt Vesteuropas lande, hvad angår forbrug af transfusionsblod i sygehusvæsenet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























