De er Schengens Informations System

Politiken torsdag: På anden sal i Rigspolitiets kontor for Internationale Relationer sidder 20 kvinder og mænd med klassifikationen 'hemmelig'. De har adgang til SIS - Schengen Information System - og kan kigge i mere end 10 millioner sager, som myndighederne i Schengenlandene har lagt i systemet. »Goddag, det er SIRENEN!«, siger en stemme, når man ringer til kontoret på Anker Heegaardsgade nummer tre i København. Selvom de 20 politi- og kontorfolk er klassificeret 'hemmelig', og den gamle herskabslejlighed ligger dør om dør med Interpol, hersker der en uformel ånd ved skærmene. En kvindelig betjent fortæller om en udlænding, der sidste år kom på forsiden af B. T. , fordi han havde voldtaget sin kæreste i Danmark. »Kan I ikke huske ham«, spørger hun, og peger på hans sort-hvide portræt, der ligger på bordet ved siden af computeren. I det øjeblik hans sag er tastet ind i SIS, vil manden være efterlyst i femten Schengenlande. Bliver han fundet af politiet et sted i Europa, skal hans billede og fingeraftryk af sted fra Anker Heegaardsgade med det samme. SIRENE-kontorets fornemmeste opgave er at hjælpe danske og udenlandske politifolk med detaljer om mennesker, der er blevet anholdt, eller genstande, der er beslaglagt, på baggrund af efterlysninger i SIS. I sagen om den norske nynazist Joe Erling Jahr, der blev pågrebet i et dansk S-tog, var det et opkald til SIRENE-folkene, der identificerede ham. Han var sigtet for drabet på en 15-årige dreng og blev senere udleveret til Norge. Klar sag om vold Søndag 25. marts er en skæringsdato mange steder i Danmark, men ikke for de specialuddannede folk på SIRENE-kontoret. De har været i gang siden 1. januar, og er allerede vant til arbejdet med SIS. Siden nytår har de samtidig kontrolleret tusindvis af sager fra hele Schengenområdet, inden de blev lagt ud på den danske del af SIS. Sagerne skal nemlig være i overensstemmelse med dansk lovgivning. En kvinde er eftersøgt for grov vold af tysk politi, og der ligger en dommerkendelse på hendes anholdelse. Strafferammen for den type vold i Tyskland er 10 års fængsel, fremgår det af i sagen. Det er nok til, at den kvindelige betjent ved skærmen kan sige god for registreringen. Den tyske kvinde ryger nu ud på den danske del af SIS-databasen uden anmærkninger. Hvis kvinden var eftersøgt for handlinger, der ikke er kriminelle efter dansk lov, havde betjenten sat et lille dansk flag i hjørnet af hendes sag. Markeringen ville betyde, at dansk politi ikke skal anholde kvinden, men i stedet kontakte de tyske myndigheder. Men sagen her var altså klar nok. Ingen forbehold for den efterlysning. Politifolk overalt i Danmark bruger SIS i deres daglige arbejde sammen med det almindelige kriminalregister. Blinkende advarsel Hvis en betjent slår en person op i kriminalregistret, der er eftersøgt i SIS, kommer et blinkende signal frem på skærmen, og fortæller betjenten, at personen er kendt af SIS. I SIS står kriterierne for efterlysningen i korte træk, og der vil typisk være en begæring om anholdelse, hvis der er tale om en person. Vil grænsepolitiet i Padborg for eksempel tjekke en mistænkelig franskmand, der viser sig at være efterlyst i SIS, ringer de til SIRENE-kontoret i København og får hurtigt oplysninger om manden. Det er et spørgsmål om minutter, før betjenten på stedet har de nødvendige oplysninger. Så nemt var det ikke, før SIS og SIRENE-kontoret kom til, fortæller Peter Thaysen, der er vicepolitiinspektør ved grænsepolitiet i Padborg. »Tidligere skulle vi først sende en telefax til Interpol, der igen skulle faxe til de franske myndigheder, der så skulle finde oplysningerne frem. Det kunne tage timer, og så længe er det svært at holde på en person, vi ikke umiddelbart har grund til at anholde«, siger han.