Politiken tirsdag: Der skal bygges 10.000 ekstra boliger over de næste fem år, og regeringen er parat med en halv milliard kroner i støtte. Den nye boligpakke, som blev præsenteret i går, skal løsne op for den trafikprop, som er opstået på boligmarkedet, hvor ældre sidder tilbage i store huse eller lejligheder, mens unge familier klarer sig med langt mindre plads. Boliger til unge Samtidig skal planen bide et stykke af de lange ventelister for unge i uddannelsesbyerne. Det skal ske ved helt nye boligformer, hvor fire personer flytter sammen og deler køkken og bad, men har eget værelse på 30 kvadratmeter. Den har fået navnet 'Fælles 4'eren'. »Med denne plan kan vi få et boligmarked, som passer til behovet. I dag oplever vi, at ældre sidder i huse med for meget plads, mens det er omvendt for unge familier. I dag er markedet fastlåst, vi skal have gang i flyttekæden«, siger by- og boligminister Lotte Bundsgaard (S). Netop derfor sigter planen mod stort set alle aldersgrupper. Nye seniorboliger, ungdomsboliger og boliger til unge familier. I den almene boligsektor skal unge familier således have mulighed for at betale et indskud på 20 procent, så de dermed bliver medejere og kan indrette boligen, som de selv synes. Her forventer ministeriet, at det betyder 600 flere familieboliger årligt. Lettelser I dag er problemet, at kun ganske få kommuner bygger alment, blandt andet fordi kommunerne selv skal stille med 14 procent af grundkapitalen ved nybyggeri. Her åbner ministeren for, at kommunerne kan slippe med at betale mindre. Krav fra SF Siden pinsepakken trådte i kraft i 1999, har pensionskasserne sat deres byggeri af nye lejeboliger ned. Beskatningen skal nu lempes i en periode over tre år med begyndelse fra næste år. Det vil betyde, skønner ministeriet, 800 nye lejeboliger hvert år. Den del af planen kan dog kun løses med hjælp fra SF og Enhedslisten, i det pinsepakken i 1998 blev aftalt med venstrefløjen. Men både SF og Enhedslisten stiller betingelser for at gå med til den øvelse. »Ministerens forslag til at lette beskatningen ser fornuftigt ud, men vi kræver, at hun samtidig sørger for at få mere gang i byggeriet af almene boliger ude i kommunerne. For os at se kan det kun ske ved, at kommunerne slipper helt for at betale 14 procent af grundkapitalen«, siger SFs boligordfører Knud Erik Hansen. For spagt Samme melding kommer fra Enhedslistens Keld Albrechtsen. Han foreslår, at de 14 procent bliver delt lige over mellem staten og kommuner. Venstrefløjen mener, at udspillet er for spagt. »Det er vores vurdering at vi har brug for cirka 10.000 almene familieboliger og 2.000 ungdomsboliger om året. Der er de seneste år kun bygget 2.000-3.000 almene familieboliger om året og 700-800 ungdomsboliger. Derfor er regeringens ambitionsniveau for lavt«, siger Knud Erik Hansen. Enhedslisten kræver 30.000 boliger om året. Den konservative boligordfører John Vinther er utilfreds med, at planen overhovedet ikke nævner familier i private boliger. De sidder i dag hårdt i det på grund af grønne afgifter og ejendomsværdibeskatningen, mener han. Lotte Bundsgaard forventer at fremlægge planen, når Folketinget igen mødes efter sommerferien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























