Dansk tagselvbord i EU

Politiken torsdag: EUs retskommissær, Antonio Vitorino, tager afstand fra tankerne om at presse Danmark til en mere human udlændingepolitik. Antonio Vitorino lægger derimod op til, at Danmark skal kunne vælge og vrage i EU-reglerne for flygtninge og indvandrere og nøjes med at koble sig på de dele, som passer i det danske kram. På Christiansborg modtages meldingen med begejstring. Forventningen - og bekymringen - i Danmark har ellers gået på, at kommissionen ville opfatte den fælles udlændingepolitik som en pakkeløsning, der vil tvinge Danmark til enten at stå helt udenfor - eller at deltage fuldt ud. »Sådan ser jeg ikke på det«, fastslår den ansvarlige kommissær, Antonio Vitorino. Han vil gerne have Danmark med i så meget som muligt, men det skal være, fordi de danske politikere konkret vurderer, at det vil være en fordel for Danmark. »Kommissionens mål er at få alle lande om bord. Vi respekterer fuldt ud forbeholdene, men vi tror, at hvis vi har succes med denne politik, så vil alle medlemslande være med - også dem, som har forbehold, fordi de kan se, at de vinder på det. Det er ikke et 'alt eller intet'-spørgsmål«, siger Antonio Vitorino. Glæde hos S Han understreger, at han ikke kan udtale sig kategorisk om kommissionens holdning til Danmarks ageren i forhold til forbeholdet, før den samlede kommission har truffet beslutning om nogle uger. Men han peger på, at Storbritannien, der også har et forbehold, deltager i de dele af Schengen-samarbejdet, som Storbritannien selv har interesse i. »Der findes vel ikke noget bedre eksempel på, hvor langt vi er rede til at gå for at imødekomme de særlige omstændigheder i hvert enkelt land«, siger Antonio Vitorino. Claus Larsen-Jensen (S), EU-ordfører og formand for Folketingets Europaudvalg, er glad for meldingen, fordi Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af det retslige samarbejde vi vil deltage i. Men efter hans opfattelse bør Danmark ikke se på den fælles udlændingepolitik som en samlet pakke. »Det sætter en vis standard, når alle lande omkring os, også de nye EU-lande, har fælles regler. Og det vil i længden være uholdbart, hvis de danske - eller de norske for den sags skyld - er markant anderledes. Vi bliver enten et helle, hvor alle udlændinge søger hen, eller vi indretter os så stramt, at vi reelt overlader det til andre at tage fra. Den sympatiske grundtanke er jo, at vi skal opfatte det som et fælles ansvar, der kræver solidariske løsninger«, siger Claus Larsen-Jensen. »Derfor bør vi tage stilling til forslagene i den sammenhæng, som de andre lande ser det i. Vi må være indstillet på at give indrømmelser og ændre vores lovgivning på nogle punkter, hvis vi kan se, at den samlede pakke ser fornuftig ud fra et dansk synspunkt«, siger Claus Larsen-Jensen. SF-dilemma SFs ordfører, Anne Baastrup, er også glad for kommissionens signal. Det åbner ganske vist mulighed for, at Danmark - stik imod SFs ønsker - deltager i stramningerne og lader de mere humanistiske forslag ligge. »Det er naturligvis et dilemma for SF. Vi går ind for den politik, der er lagt op til, og ser gerne, at så mange som muligt deltager. Men det bør være et politisk slagsmål i Danmark at få overbevist et flertal om at føre en anstændig udlændingepolitik«. »Problemet opstår jo kun, fordi vi i Danmark har partier, der er så kyniske, at de den ene dag taler om Danmark som del af Europa, og den næste siger nej til at tage et medansvar for flygtninge af kød og blod. Men den progressive udvikling i resten af EU sætter den danske debat i relief. Jeg tror, det kan påvirke det politiske flertal - eller få folk til at stemme anderledes«, siger Anne Baastrup.