Nej til partistøtte er ikke et nej

Politiken torsdag: Selv om lønmodtagere i stigende grad direkte frabeder sig, at en del af deres fagforeningskontingent går til at støtte Socialdemokratiet eller SF, bruger fagforbundene alligevel kontingentkronerne på for eksempel valgannoncer. Og medlemmerne er på bar bund, når de skal finde ud af, hvor mange af deres penge der går til indirekte støtte, for det fremgår sjældent af regnskaberne. Kan ikke ses i regnskaberne Faglige organisationer er ikke underlagt en egentlig regnskabslov og skal blot følge såkaldt god regnskabsskik. Men det hjælper ikke de medlemmer, som vil finde ud af, præcist hvor meget foreningen reelt betaler. I regnskaberne for HK står der for eksempel intet om kampagnestøtte. »Jeg må nok bedrøve dig med, at man kan ikke se det ud af regnskaberne. Så det kan ikke betale sig at lede efter det«, siger John Krarup. Han er statsautoriseret revisor og direktør i Revisionsinstituttet A/S, der reviderer en meget stor del af fagbevægelsens regnskaber. Loven om private bidrag til politiske partier skal sikre, at medlemmer af faglige organisationer selv bestemmer, om kontingentet går til partipolitiske formål. I 1997 frabad cirka 50.000 af medlemmerne under LO sig at støtte et parti. Sidste år var tallet knap 90.000, eller en stigning fra 3,4 til 6,0 procent. Men det har endnu ikke helt sat sig spor i Socialdemokratiet. Ved valget i 1998 modtog partiet godt 15 millioner i valgtilskud, heraf kom cirka 95 procent fra fagforeningerne. Ved valget fire år tidligere var det på lidt over 14 millioner kroner i nutidskroner. Men loven udelukker ikke, at organisationerne bruger driftsmidler fra kontingenter til at komme med et politisk budskab og dermed støtter et parti i en valgkamp. Og det kan John Dahl ikke se nogen problemer i. Han er formand for HK med omkring 300.000 medlemmer. »Jeg mener, at når man melder sig ind i en faglig organisation, så ved man også, at fagbevægelsen er en del af det politiske system. Og vi er også en politisk organisation, som tager stilling til, hvor vi mener, at vores medlemmers interesser varetages bedst«, siger han. V og K vil derfor ændre loven. Fagforeningsmedlemmer, som melder politiske bidrag fra, skal kunne være 100 procent sikre på, at ikke en eneste krone af deres kontingent går til partistøtte, mener de to partier. »Det skal være indiskutabelt, at kontingentpengene ikke må gå til at støtte politiske partier, hvis det enkelte medlem er imod det, siger de konservatives arbejdsmarkedsordfører, Knud Erik Kirkegaard, til Ritzau. Betaler ikke mindre i kontingent Medlemmer, der ikke støtter et parti, betaler ikke mindre i kontingent. Hovedkasserer Ingelise Storm fra Kvindeligt Arbejderforbund siger, at det ville være meget dyrt i administration at ændre kontingentet for en lille, udvalgt gruppe. Derfor bruger forbundet pengene fra de frameldte medlemmer på at støtte krisecentre. I HK går pengene til 'organisatoriske og faglige aktiviteter', for eksempel uddannelse af tillidsfolk. Dermed betaler de frameldte medlemmer således blot relativt mere til fagforeningen end dem, der støtter et parti.