Amterne vil bruge 2,1 mia. kr. mere på sundhed i 2002. Det blev konklusionen, da regeringen og Amtsrådsforeningen afsluttede forhandlingerne om amternes økonomi natten til fredag. Kresten Philipsen (V), formand for Amtsrådsforeningen, betegner aftalen som et betydeligt fremskridt. »Vi får et reelt løft på sundhedsområdet på omkring 4 pct., og det er det, vi tidligere har sagt, der skal til«, sagde Kresten Philipsen. Fem hovedområder Milliard-indsprøjtningen fokuserer på fem områder: Kortere ventelister, bedre kræftbehandling, en mere værdig omsorg for døende, indførsel af elektroniske patientjournaler og flere penge til nye, avancerede typer medicin. Aftalen er så dyr, at den sluger over halvdelen af de ekstra penge, som hele den offentlige sektor må bruge næste år. Finansminister Pia Gjellerup (S) forklarer satsningen med den tekniske udviklingen indenfor sundhedsområdet, hvor nye behandlingsformer og medicintyper kommer til. Den internationale udviklingen løber stærkt, og befolkningen kræver, at Danmark følger med. »Vi kan nogle ting i dag, som vi for ti år siden ikke havde drømt om. Derfor er den økonomisk udvikling kraftigere her«, sagde Pia Gjellerup. Ingen skattestigning Staten vil betale de 855 mio. kr. af aftalen, mens amterne har resten af pengene. Amtsrådsforeningen lover, at det sker uden at skatterne stiger. For beløbet får befolkningen en kraftig barbering af ventelisterne. Målet er, at antallet af behandlinger skal stige med 20.000 næste år, og at det antal stiger yderligere de følgende år. Amterne forventer, at det kan nedbringe ventelisterne til under tre måneder. Forbedringerne vil især ske for operationer af knæ, hofte og ryg. Samtidig forstærkes indsatsen yderligere mod kræft og hjertesygdomme, som har været i fokus nogle år. Læger skal løbe hurtigere Sundhedsminister Arne Rolighed (S) forudser, at læger og sygeplejesker skal gøre en ekstra indsats, når ventelisterne bringes ned. »Der kan blive tale om mere arbejde en række steder«, sagde Arne Rolighed. Aftalen sætter den samlede offentlige økonomi 2002 under pres. Regeringen har lovet, at det offentlige forbrug, som var 326 mia. kr. i 2000, kun må stige med én procent næste år. Amternes aftale tager 60 pct. af de cirka 3,5 mia. kr., som der er at rutte med i 2002, hvis økonomien skal holdes. Aftalen om den kommunale økonomi mangler fortsat, men Pia Gjellerup forudser alligevel på forhånd, at det bliver staten, der må holde igen med udgifterne. »Når vi er færdige, forhåbentlig også med løsninger for kommunerne, så har vi en opgave, når det gælder finansloven. Den indebærer, at vi i staten ikke kan regne med, at vi ikke kan bruge 1 pct. i vækst. Vi skal holde os i stramme tøjler«, sagde Pia Gjellerup. Den dyre amtsaftale lægger derfor et stort pres på kommunerne. Bare 1 pct. stigning i de kommunale budgetter vil koste 1,2 mia. kr., og derfor er der udsigt til et stramt budget. Forhandlinger afbrudt Tidligt fredag morgen forsøgte regeringen og kommunerne at indgå en aftale om budgettet for 2002. Finansministeren kom med et udspil til kommunerne, men efter to timers forhandlinger blev mødet afbrudt. Hverken Pia Gjellerup eller Anker Boye (S), formand for Kommunernes Landsforening, vil kommentere indholdet i udspillet. Kommunernes bestyrelse mødes fredag kl. 10, hvor de tager stilling til papiret. Herefter fortsætter forhandlingerne i Finansministeriet. »Finansministeren har givet et bud, som jeg nu har taget med under armen. Jeg vil gå hjem og præsentere kommunernes bestyrelse for det for at se, hvad vores reaktion vil være«, sagde Anker Boye.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























