Psykisk syg fastspændt i 28 døgn

Politiken søndag: I 28 døgn i april og maj lå en psykisk syg 39-årig mand fastspændt til sin seng på den retspsykiatriske afdeling på Nordvang i Glostrup. Patienten var døgnet rundt fastspændt med remme om hænder og fødder, og lægerne på afdelingen afskar i omkring tre uger patienten fra at få besøg af sin far og andre nærtstående personer. Patienten var fikseret, med den begrundelse at han var til fare for sig selv og andre, efter at han havde sat ild til en skraldespand og slået en sygeplejerske, der ville tvangsmedicinere ham, mens han lå i bælte. Men der er ingen saglige begrundelser for at behandle et menneske på den måde, mener Peter Duetoft (CD), der er medlem af Folketingets Par. 71-udvalg, som fører kontrol med de psykiatriske afdelinger. Grotesk »Det er helt uacceptabelt at lægge et menneske i bælter og remme i så mange døgn. Det er der ingen saglige begrundelser for. Jeg nægter at tro, at det er nødvendigt. Og hvad er meningen med at formene faderen adgang til at besøge sin søn? Sagen lyder helt grotesk, og vi vil tage den op i udvalget«, siger Peter Duetoft. Brugen af tvang over for psykiatriske patienter har været støt stigende gennem en årrække. Fra 1990 til 1998 steg antallet af tvangsfikseringer i bælte og remme med 47 procent til godt 6.073 tilfælde. Den 39-årige mand lå fastspændt 24 timer i døgnet med remme om begge fødder og begge hænder. Der var intet tv på stuen, men en radio, som han kunne lytte til, når personalet gav tilladelse. Når han skulle spise, fik han løst den ene arm op. »Det var ikke behageligt«, siger den 39-årige til Politiken. Overraskelse Anne Baastrup (SF), der er formand for Folketingets Par. 71-udvalg, siger, at det er »ganske uhyggeligt og helt uantageligt med en så voldsom fiksering«, og hun er meget overrasket over, at patienten samtidig har fået afvist besøg. »Jeg tror på ingen måde, det er godt for et menneske i en så svær situation at være helt alene og uden kontakt til dem, man holder af. Det er sygdomsfremkaldende, vil jeg tro«, siger Anne Baastrup, som på udvalgets vegne vil bede om en redegørelse for sagen fra Københavns Amtssygehus i Glostrup. Der findes ingen regler for, hvornår en patient kan få forbud mod at få besøg, siger afdelingschef Lennart Frandsen fra Folketingets Ombudsmand. Gråt lovområde »Det er et gråt område, som man bør overveje at regulere. Man kan censurere patienternes post og pakker, begrænse besøg og deres mulighed for at tale i telefon. Det er indgribende foranstaltninger, som betyder meget for den enkelte, men det er bare noget, man kan gøre, uden at det er reguleret«, siger Lennart Frandsen. Overlæge Jens Wæhrens, der var ansvarlig for behandlingen af den 39-årige mand på retspsykiatrisk afdeling, vil ikke udtale sig om sagen, eller om det er normalt at fastspænde patienter i hånd- og fodremme i fire uger og afskære dem fra besøg. »Jeg vil ikke udtale mig om en konkret sag og heller ikke komme med generelle kommentarer i forbindelse med den«, siger Jens Wæhrens. Ingen grænser Der er ingen grænse for, hvor længe en patient må ligge fastspændt. »Men det skal være så kort tid som muligt«, siger overlæge Michael von Magnus fra Sundhedsstyrelsen, der ikke mener, at fire uger er normalt .