Danske forskere: Let at begrænse CO2

Politiken mandag: Danmark kan alene ved at dyrke energiafgrøder (pil og elefantgræs) på de 190.000 hektarer, som landmændene hvert år i forvejen skal braklægge, reducere det danske CO2-udslip med en femtedel af den mængde, som vi har forpligtet os til at finde ifølge Kyoto-protokollen. Det påpeger to forskere, Jørgen E. Olsen fra Danmarks JordbrugsForskning og Brian H. Jacobsen fra Statens Jordbrugs og Fiskeriøkonomiske Institut, i en kronik i Politiken i dag. Der er brug for en langt mere koncentreret dansk forskningsindsats, når det gælder landbruget og drivhuseffekten. Danmark har slet ikke udnyttet alle de mange muligheder, der er for at reducere landbrugets udslip af CO2 og de langt kraftigere virkende drivhusgasser som metan og lattergas, mener forskerne. Mange muligheder »I landbruget er der mange muligheder, som endnu ikke er belyst. Det skyldes bl.a., at nogle tiltag kan virke på flere af drivhusgasserne samtidig. F.eks. bioforgasning af gylle, der samtidig vil kunne producere energi til erstatning af fossil energi, reducere udledningen af metan og lattergas fra gyllelagre samt lattergas fra marken«, påpeger de to forskere. De mener, at metoder som pløjefri dyrkning, ændret fodring af køerne og andre måder at gødske på kan vise sig at være en billig måde at spare drivhusgasser på i forhold til f.eks. trafik, hvor der fra dansk side er store problemer med at reducere CO2-udslippet. Opfordrer til samlet prioritering »Landbruget er en af de sektorer, der vil kunne påvise et af de største fald i drivhusgasemissionen. Der forventes et fald i udledningen af metan og lattergas på 24 pct. fra 1990 til 2010. Det endda uden at landbruget har ofret emnet nogen egentlig opmærksomhed. Hvad kunne resultatet da ikke blive, hvis både forskning, erhverv og regeringen prioriterede området«, spørger de to forskere. Flere af landbrugets topfolk mener, at problemet ligger i Folketinget og i regeringen. Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, påpeger, at landbruget allerede for flere år siden pegede på mulighederne for at spare store mængder CO2 ved at dyrke energiafgrøder på braklagte marker. Formanden for Landbrugsraadets energiudvalg, Henrik Høegh, siger, at man i landbruget i snart et år har ligget vandret for at få gang i bygningen af både små og store biogasanlæg. Også fordi biogasanlæg kan løse nogle af de lugtproblemer, som i dag følger med landbrugets gyllespredning. Sikre vilkår »Nu skal vi have gang i forgasning af husdyrgødningen. Men der er ingen, som ved, hvilken afregningspris der bliver på den energi, der kommer ud af biogassen efter 2003. Derfor er det svært for folk at gå i gang med at investere i biogasanlæg. Vi er nødt til at have nogle sikre vilkår, i hvert fald ti år frem«, siger Henrik Høegh. Landbrugsraadet vil efter sommerferien lægge et stort pres på Folketinget og regeringen for at få garantier for prisen på biogas. Henrik Høegh understreger, at prisen på energi fra biogas og energiafgrøder bliver ca. dobbelt så høj som fra olie og naturgas. Derfor vil en eller anden form for offentlig støtte være nødvendig. Det lykkedes ikke i weekenden at træffe miljø- og energiminister Svend Auken (S) for en kommentar, men miljø- og energiordfører Martin Glerup (S) er umiddelbart parat til at rykke ud med støtte til brug af biobrændstoffer som tilsætning til benzin. »Der skal vi udnytte mulighederne bedre«, siger Martin Glerup, der er mere lunken ved dyrkning af energipil. Halm før pil Socialdemokratiet mener, at tilplantning af større arealer med energiafgrøder må komme efter, at landbrugets overskudsprodukter - især halm - er blevet udnyttet. Kraftværkerne har stadig ikke opfyldt målene i Folketingets biomassehandlingsplan fra 1993, konstaterer Martin Glerup. Han siger videre, at regeringen ikke er blind for de muligheder, der er i landbruget for lavere udslip af drivhusgasser. Han påpeger, at den nye ammoniakhandlingsplan vil trække i den rigtige retning, hvis landbruget efterlever den.