Nyrup slipper for Schengen-sag

Højesteret afviste tirsdag at lade tolv medlemmer af foreningen Grundlovsværn 2000 sagsøge statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ved Vestre Landsret for grundlovsbrud, fordi Danmark har tiltrådt Schengen-konventionen om politisamarbejde over grænserne i en række EU-lande samt Norge og Island. Det fremgik, da højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen tirsdag kl. 12 oplæste dommen i ankesagen fra Vestre Landsret. Med dommen, som blev afsagt med stemmerne fem mod to, stadfæstede Højesteret Vestre Landsrets afgørelse. Højesterets flertal fandt ikke, at Schengen-konventionen overfører myndighed »inden for en række almene og væsentlige livsområder og derfor ikke i sig selv er af indgribende betydning«. Derfor har sagsøgerne ifølge flertallet ikke »en væsentlig interesse« i at få prøvet, om loven om Schengen bryder grundloven . Det er en henvisning til den tidligere grundlovssag om Maastricht-traktaten mod statsministeren, hvor Højesteret i 1996 for første gang gav sagsøgere ret til at anlægge sag for grundlovsbrud mod statsministeren. Højesterets flertal finder heller ikke, at sagsøgerne har »fornøden retlig interesse« i at anlægge sagen, fordi de fleste af dem er sønderjyder, som bor nær grænsen til Tyskland. Tysk politi har ifølge Schengen-reglerne ret til at forfølge forbryderne op til 25 kilometer ind i Danmark. Derfor valgte Højesterets flertal at stadfæste dommen fra Vestre Landsret. I flertallet var Jacques Hermann, Hugo Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Lene Pagter Kristensen og Jytte Scharling. Mindretal uenig Derimod fandt højesteretsdommerne Per Walsøe og Niels Grubbe, at Danmark overlader udøvende myndighed til fremmede landes myndigheder med Schengen-konventionens regler, som tillader observation, forfølgelse og Schengen-informationssystemet. Mindretallet finder, at politimyndighed er en central del af den udøvende magt, især når det angår strafferetten. Enhver dansk statsborger risikerer at blive observeret i Danmark, hvis man er mistænkt for alvorlige forbrydelser i Tyskland eller Sverige. Det er ifølge mindretallet af »så indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed«, at sagen adskiller sig fra almindelige sager om, hvorvidt en lov strider mod grundloven. Derfor har sagsøgerne en »væsentlig interesse« i at få prøvet sagen, hedder det i dissensen. Retssagen rummer nødvendige oplysninger til at afgøre, om grundlovens paragraf 3 er brudt. Derfor er det ikke nødvendigt at vente på en retssag fra en person, som bliver berørt af, at Danmark har overladt politimæssige beføjelser, mener mindretallet. »Herefter finder vi, at appellanterne har fornøden retlig interesse i at få prøvet, om overladte beføjelser som anført er i strid med grundloven«, skriver Per Walsøe og Niels Grubbe, som stemte for at hjemvise sagen (sende den tilbage, red.) til Vestre Landsret. Højesteret bestemte ligesom Vestre Landsret, at hverken statsministeren eller sagsøgerne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.