Sværere for irakere at få asyl

Politiken fredag: Irakerne skal ikke længere føle sig så sikre på at få asyl i Danmark som tidligere. To af Udlændingestyrelsens medarbejdere har nemlig været en uge i Irak. Her har de via syv forskellige kilder fået at vide, at flere flygtede irakere er uden for fare, når de vender hjem. Men Amnesty International afviser Udlændingestyrelsens rapport, der udkom i går. Ikke sikkert »Vores rapporter siger det stik modsatte. Irak er ikke et sikkert land at vende tilbage til. Af Udlændingestyrelsens rapport fremgår det, at mange irakere uden problemer kan rejse legalt ud af landet og af den grund kan vende tilbage uden fare. Men der fuskes i sådan en grad ved de irakiske grænseovergange, at forfulgte personer med penge på lommen kan bestikke sig til en legal flugt, f.eks. med falske pas«, fortæller Amnestys danske flygtningekoordinator, Betina Bollander. Hun frygter, at Udlændingestyrelsen med rapporten i hånden vil udstede flere afslag til irakere. I så fald vil det få konsekvenser for den største gruppe af asylansøger i Danmark. I 2000 blev alene 2.458 personer fra Irak registreret. Stort set alle irakere får positive svar på deres ansøgninger om asyl. Svar de siden starten af halvfemserne har fået på baggrund af et notat fra Udenrigsministeriet, der slår fast, at Irak ikke er sikkert at vende tilbage for flygtninge. Sikkerhed undersøgt »Men nu er det jo naturligt, at vi efter nogle år vil se på et område, hvor der kommer en stor gruppe mennesker fra. Det har ikke tidligere været muligt for os at komme ind i Irak, men det er det altså blevet. Vi har talt med forskellige organisationer og repræsentanter i landet«, siger styrelsens underdirektør Anni Fode. På den baggrund står der blandt andet i rapporten, at »En vestlig diplomatisk repræsentation oplyste, at så vidt man var bekendt, eksisterede der intet cirkulære, dekret eller lovparagraf, der kriminaliserede et ophold eller en asylansøgning i udlandet«. Kilden ønsker som de andre anvendte kilder at være anonyme. 'Rejsebeskrivelser' Anni Fode understreger imidlertid, at der ikke er tale om egentlige konklusioner, men nærmere nuancerede rejsebeskrivelser. Beskrivelser som underdirektøren ikke kan sige vil føre til flere afslag. »Vi vil bruge vores nye oplysninger i vores konkrete asylansager. Der er tilsyneladende en række kilder, som siger, at hvis man legalt forlader landet, så får det ingen repressalier. Det faktum kan muligvis spille ind i de enkeltes sager«. Mistro Men Udlændingestyrelsens kilder er blevet en kilde til mistro hos Dansk Flygtningehjælp. »Vi synes, at det er meget problematisk, at forholdene i Irak er sådan, at organisationer og personer ikke tør udtale sig med navn. Det understreger i sig selv, hvad for et regime vi har med at gøre«, mener Anne la Cour, konstitueret afdelingsleder i Dansk Flygtningehjælps asylafdeling. Organisationen vil nu på egen hånd forsøge at få bekræftet Udlændingestyrelsens oplysninger, bl.a via UNCHR under FN, Human Rights Watch og Amnesty International samt de mange flygtninge, de dagligt er i berøring med. En talsmand fra UNCHR, Rupert Colville, i Genève siger i øvrigt til Politiken, at forholdene i Irak ikke har ændret sig markant inden for de sidste par år. »Situationen er stadig fastfrosset og bizar. Sanktionerne og regimet er stadig det samme«.