Politiken torsdag: Revalidender, som vil tage en uddannelse, skal ikke længere være sociale klienter hos kommunen. Det er en af ideerne i et oplæg, hvor SU-rådet anbefaler justeringer i SU-systemet. Og her er revalidenderne kommet i søgelyset. »Vi vil gerne normalisere forholdene for studerende på revalidering, men så skal de have mere i SU end andre. Revalidender kan typisk ikke klare sig for en SU, og mange kan ikke arbejde ved siden af studiet «, siger Jacob Lange, som er formand for SU-rådet. De Samvirkende Invalideorganisationer er positive over for at flytte økonomien fra det sociale system til uddannelsessystemet. Så slipper revalidender nemlig for, at deres uddannelsesvalg skal godkendes i den kommune, der tildeler dem revalideringen. Dobbelt nåleøje »Der er egentlig dobbelt-optag for revalidender. De skal optages på en uddannelse, og så skal kommunen vurdere, om uddannelsesønsket er realistisk, det vil sige, om det vil føre til arbejde. Men det må være op til den enkelte at vælge, hvilken uddannelse de vil have«, siger Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer. I 1997 var cirka 16.000 på revalideringsydelse til en SU-berettiget uddannelse. SU-rådet tror, at overgangen til SU vil betyde, at de, som ikke kan leve på en SU, vil søge ind på en uddannelse tidligere, fordi de ikke skal vente på at blive »dårlige nok« til en revalidering. Og SU-rådets forslag er, at denne gruppe skal modtage dobbelt SU og tage lån for at få samme beløb, som de er berettiget til i dag. SU-rådet har beregnet, at omlægningen til lån vil føre til en besparelse på omkring 330 millioner kroner, selvom 10 procent flere søger. »Hvis man vil normalisere, må man tage det sure med det søde og ligesom alle andre risikere, at man som studerende kan få en gæld. Desuden bliver gælden ikke så stor, hvis man tager en kortere uddannelse, så lad os se, hvor stort problemet bliver«, siger Jacob Lange. Tvunget til at låne Et synspunkt De Samvirkende Invalideorganisationer ikke overraskende er uenige i. »De fleste revalidender har været på arbejdsmarkedet, og det kan ikke være meningen, at de skal låne penge for at komme tilbage. Andre studerende kan vælge, om de vil tage lån, men revalidender vil være tvunget til det«, siger formand Stig Langvad, der også er skeptisk over for SU-rådets model om dobbelt SU. I stedet ønsker han et mere fleksibelt system, fordi nogle revalidender har store udgifter til bolig eller transport. Formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, Hans Peter Baadsgaard (A), er positiv over for SU-rådets ideer for revalidender. »Det er en godt, hvis revalidender under uddannelse ikke længere skal være sociale klienter, men som jeg ser det, vil det være en forringelse af deres ydelse, hvis en del overgår til at være lån. Og jeg vil gerne tage forbehold over for, at vi skulle forringe de økonomiske vilkår for denne gruppe,« siger Hans Peter Baadsgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























