Hanstholm klar med asylcenter

Politiken fredag: »Bare der ikke kommer flere hundrede af dem, så kan vi da ikke have noget imod det«. Ordene falder langsomt, men præcist fra Vagn Bloks mund, da snakken falder på de asylansøgere, som snart flytter ind i Hanstholm. Han har søgt ly for varmen på sit stamværtshus, Sir Henrys Pub, denne torsdag eftermiddag. Mindre end en time tidligere har borgmesteren på byens rådhus skrevet under på en usædvanlig aftale med Udlændingestyrelsen. Fra 1. august i år vil kommunen drive sit eget asylcenter - betalt af staten. Men der kommer altså over 100. Helt nøjagtig 122 asylansøgere vil optage pladsen i den gamle flygtningelandsby, som blev brugt under krigen på Balkan. »Nå da, men så klarer vi nok også det. Hvis bare de opfører sig ordentligt og lader være med at te sig og larme. Men hvorfor skulle de dog også det«, funderer Vagn Blok. Han har boet i Hanstholm i 20 år. Tidligere arbejdede han som fisker, men det satte en hjerneblødning for et par år siden en stopper for. Nu bruger han i stedet tiden i sit kolonihavehus - og på pubben, når det er for varmt udenfor. Her skal de nye naboer også være velkomne. »De kan jo ikke tale dansk, men det lærer de måske, og så kan det da godt være, at vi kan nyde en øl sammen hernede«, mener han. 'Vores øl - og hele verdens'. Carlsbergs reklame hænger i guirlander ned fra loftet i centerpuppen. Ude på gangen ruller indkøbsvogne med grillkul og pølser forbi, skubbet af fyraftensglade borgere i cykelshorts og badetøfler. Lige om lidt kommer hele verden på en måde til Hanstholm. Mennesker fra blandt andet Irak og Afghanistan rykker ind. Et scenarie som får en række kommunalbestyrelser til at se rødt rundt omkring i landet. Selv om det ikke koster kommunerne en krone at have et asylcenter liggende, så er begrundelsen gerne, at de fremmede fylder i bybilledet eller, hvad værre er, de bliver boende, hvis de får asyl. Værtshusbestyrer Solveig Loop ser imidlertid med andre briller på den fremtid. Job på asylcentret »Jeg siger op her 1. september for at søge arbejde i det nye center. Jeg har været i denne her branche i 24 år, nu vil jeg prøve noget nyt. Jeg er rimelig god til tysk og engelsk, og så kan jeg få et køkken til at fungere. Mon ikke jeg kunne være behjælpelig deroppe?«. Hverken Vagn Blok, Solveig Loop eller nogen af de øvrige ved bardisken har noget rapt svar på, hvorfor lige netop Hanstholm er villige til at modtage asylansøgere. »Måske er det, fordi det gik så godt sidste gang«. Kommunen modtog i 1993 100 bosniere. Cirka 50 af dem bor stadig i Hanstholm. »Men det er nok ikke kun derfor. Mange folk heroppe har boet her hele deres liv. Mine forældre blev gift under krigen. Deres forældre voksede også op her. Nogle gange gik fiskeriet godt, andre gange dårligt. Jeg tror, at det sidder i folk, at de måske selv en dag kan få brug for hjælp«, fortæller den måske kommende asylmedarbejder. Hun er heller ikke nervøs for, at der bliver problemer med tilflytterne. »Vi har nogle gode store fiskere, som ikke finder sig i hvad som helst. Men jeg vælger at tro på det bedste i folk, indtil det modsatte er bevist«.