Partier tjener penge på retssager

Flere partier tjener penge på at udpege medlemmer som domsmænd. Partikontorer eller partiforeninger opkræver nemlig det honorar eller dele af det, som domsmændene modtager for at møde i retten og dømme i en straffesag. En domsmand, der er udpeget i en af Enhedslistens partiforeninger, skal for eksempel aflevere hele sit honorar på 1100 kroner før skat, som han eller hun får for at afsætte dagen og opmærksomt følge med og være med til af træffe en afgørelse i en sag. SF'ernes domsmænd betaler 10 procent af 'lønnen' i partiskat, og Socialdemokratiet får mindst to procent, hver gang en af partiets domsmænd møder i retten. Men hverken Venstre eller de Konservative vil kræve penge fra de såkaldte lægdommere, der ikke behøver at være medlem af en partiforening. At være domsmand er såkaldt borgerligt ombud, og man kan derfor ikke sige nej, når grundlisteudvalget under kommunalbestyrelsen udpeger én til hvervet. Alligevel sidestiller tre af de ovenstående partier jobbet med frivillige, politiske stillinger, som medlemmerne normalt betaler den såkaldte partiskat af. Og noget tyder på, at pengene fra hvervet ikke er helt ligegyldige for partierne. I nogle tilfælde rykker de nemlig domsmænd, hvis de ikke kommer med den forventede indbetaling. I Enhedslistens partiforening i Roskilde henvender kassereren sig til domsmændene og opkræver pengene, når de ikke betaler, fortæller bestyrelsesmedlem Svend Erik Christensen. »Vi kender dem jo og ved nogenlunde, hvor meget de er i retten«, siger han. Organisationssekretær Finn Stubtoft lægger heller ikke skjul på, at Socialdemokratiet kontrollerer indbetalingerne fra partiets domsmænd. Det står de lokale partiforeninger for, forklarer han. Desuden bekræfter en funktionær i Østre Landsret, at lægdommere af og til henvender sig, fordi deres parti kræver penge. Problemet er, at partiet ikke tror på, at vedkommende har haft færre sager end tidligere. Derfor beder domsmanden landsretten om at udfærdige en opgørelse over de tilfælde, hvor han har været i retten. SF's og Enhedslistens partikontorer afviser dog, at de kontrollerer domsmændenes indbetalinger. Og repræsentanter for begge partier fortæller, at der bliver set gennem fingre med betalingen, hvis medlemmerne taber penge på at sidde som lægdommer. Det kan være tilfældet, hvis for eksempel en selvstændig erhvervsdrivende skal bruge en dag i retten og derfor må lukke sin forretning. Alle partierne understreger desuden, at de ikke udpeger medlemmer til domsmandshvervet mod deres vilje. Indtil januar i år fik partierne ikke meget ud af domsmændenes partiskat. Lønnen lå nemlig før på 600 kroner om dagen - og det havde den gjort i 14 år. Men i fjor rejste SF's Aage Frandsen et spørgsmål om forhøjelse over for justitsministeren. »Det var ud fra en betragtning af, at nogle satte penge til på at arbejde som domsmænd, og fordi lønnen ikke var blevet reguleret siden 1986«, siger Aage Frandsen, der afviser, at det var for at skaffe flere penge til partiet. Han mener ikke, at SF regner pengene fra domsmændene som en decideret indtægt, men han vil samtidig heller ikke overveje at afskaffe partiskatten for SF's domsmænd. Venstre og de Konservative har valgt ikke at kræve partiskat fra de medlemmer, der fungerer som domsmænd. Den retspolitiske ordfører for Venstre, Birthe Rønn Hornbech, konstaterer, at SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten må opfatte domsmandshvervet som et partianliggende, og hun understreger, at Venstre ser på hvervet som helt upolitisk. »Venstres domsmænd skal under ingen omstændigheder kunne bruges som indtægt. Jeg mener, det ville være helt forkert, hvis vi tog partiskat fra vores domsmænd«, siger hun.