Politiken torsdag: Det er i strid med grundloven, når arbejdsløse må leve uden penge fra det offentlige, fordi de nægter aktivering. Det mener flere eksperter, og nu skal Østre Landsret for første gang afgøre spørgsmålet. Afgørelsen kan blive en bombe under social- og arbejdsmarkedspolitikken i Danmark. Sagen handler blandt andet om, at den arbejdsløse tagdækker Johan Møller Nielsen i aktivering skulle flytte brænde. Han mente, det var meningsløst tvangsarbejde, og nægtede, hvorefter Køge Kommune i to måneder lukkede for hans kontanthjælp. Men i grundlovens paragraf 75 står der, at den, der ikke kan forsørge sig selv, har ret til hjælp fra det offentlige - dog mod at underkaste sig visse forpligtelser. »Reglen retter sig mod at man kunne tabe valgretten med fattigdomshjælp. Aktivering har man fundet på efterfølgende. I aktivloven står ydermere, at det er »et tilbud« om aktivering. Et tilbud kan man afslå ellers er det et påbud, og så er det tvangsarbejde. Og tvunget arbejde går imod den europæiske menneskerettighedskonvention«, siger advokat Henrik Karl Nielsen. Har stævnet kommunen Sammen har de stævnet Køge Kommune. Men socialdirektør Ebbe Holm henviser til aktivloven fra 1998. Her står, at arbejdsløse kun får penge, hvis de tager imod et aktiveringstilbud: »I aktivloven står, at man skal stille sin arbejdskraft til rådighed for at modtage kontanthjælp. For eksempel deltage i aktivering. Hvis man ikke er indstillet på det, eller man via sin adfærd gør det svært, så skal vi stoppe den«. Professor i socialret, Kirsten Ketscher, Københavns Universitet mener, at det kan være i strid med grundloven. Hvis Johan Møller Nielsen vinder, kan det få store konsekvenser, mener hun. For afgørelsen vil også være domstolenes anerkendelse af, at hjælp fra det offentlige ikke kan betinges af hvilken som helst aktivering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























