CO2-bonus i u-lande

Politiken onsdag: Danske CO2-projekter i udviklingslande kan komme til at tælle med i det danske CO2-regnestykke fra det øjeblik vindmøllen, solcellen, vandkraftværket eller biomasseanlægget begynder at producere energi. Det bliver en af konsekvenserne af den klimaaftale, der blev indgået i Bonn, mandag. Da besluttede de cirka 180 fremmødte nationer at give miljø- og energiprojekter i udviklingslande fuld skrue fra dag ét. Klimaaftalen fra Bonn udstikker reglerne fra FNs klimaaftale fra Kyoto, der har 2008-12 som den første periode, hvor de rigeste lande skal stå til regnskab for deres udslip af CO2 og andre drivhusgasser. Lige netop hvad angår projekter i u-lande, kan de rigeste lande imidlertid opspare CO2-gevinster fra det sekund, der er indgået en kontrakt med et udviklingsland, og CO2-projektet begynder at give miljømæssig bonus i form af lavere udslip af drivhusgasser. Med andre ord: En vindmølle opstillet i Danmark i år 2002 tæller for alvor med i Danmarks juridisk forpligtende CO2-regnskab i årene 2008-12 (fem år i alt), mens en mølle opstillet i et uland i regi af nyskabelsen Den Grønne Udviklingsmekanisme (CDM) tæller med i alle årene fra 2002 til 2012 (ti år). Muligheden gælder, selv om de endelige procedurer for at få godkendt projekter under Den Grønne Udviklingsmekanisme først bliver fastlagt næste år. Allerede nu står det dog klart, at især små projekter kommer til at nyde fremme. Bonnaftalen fremhæver anlæg på op til 15 megawatt vedvarende energi, og det svarer for eksempel til 30 mellemstore vindmøller. Bonnaftalen taler også om projekter, der kan reducere eller effektivisere energiforbruget med op mod 15 millioner kilowatttimer. Det svarer til forbruget i cirka 4.000 hjem - danske hjem vel at mærke. En af pointerne med denne del af klimaaftalerne fra Kyoto og Bonn er nemlig at give nogle af verdens fattigste mennesker adgang til energi. Verdensbanken skønner, at over to milliarder af klodens beboere ikke har adgang til el, hvilket er med til at binde dem til fattigdom. Sekretariatsleder Michael Kvetny fra Forum for Energi og Udvikling, der især arbejder med mindre u-landsprojekter, ser da også gode muligheder for at bruge Den Grønne Udviklingsmekanisme. Forum for Energi og Udvikling har allerede - sammen med lokale græsrødder - søgt om EU-penge til at prøve mulighederne af i Ghana, Uganda og Nepal. I første omgang handler det om at beskrive, hvilke projekter der kan komme på tale. Mere konkret er planerne at sejle tre vindmøller, der er for små til danske forhold og derfor skal skrottes, ned til den lille østat Niue i Stillehavet. Michael Kvetny vurderer, at det formentlig kan blive et projekt under Den Grønne Udviklingsmekanisme. Han ser Bonnaftalen som chancen for virkelig at få sat skub i den slags projekter, men Forum for Energi og Udvikling har ikke selv de penge, der kræves. »Derfor vil vi prøve at få fat i nogle af de store danske fonde«, siger Michael Kvetny. For at få udviklingslandene til at støtte Kyotoaftalen i Bonn blev de rigeste lande nødt til at love at kanalisere ekstra midler til den fattige verden. Et beløb på en milliard dollar har været nævnt, men det var før, USA trak sig ud af forhandlingerne. Foreløbig har EU sammen med Canada, Schweiz, New Zealand, Norge og Island bebudet 410 millioner dollar (over fire milliarder kroner) fra 2005, og Japan vil formentlig spæde til, hvis landet vælger endeligt at godkende Kyotoprotokollen. Pengene skal komme u-landene til gode via tre nye og en eksisterende fond.