EU vil tillade mere fedt i kødet

Lyt til artiklen

Politiken torsdag: Danske forbrugere kan se frem til, at der vil kunne gemme sig mere fedt bag betegnelsen 'kød', på varedeklarationen på kødprodukter i supermarkederne. EU har netop vedtaget nye regler for, hvad der må kaldes kød i deklarationen på kødprodukter, og reglerne vil i Danmark betyde, at der kan gemme sig op til 50 procent mere fedt bag betegnelsen end i dag. 'Svinekød' må med de nye EU-regler bestå af 30 procent fedt, mens 'oksekød' må bestå af 25 procent fedt. I dag er grænsen i Danmark 20 procent fedt. Grænsen for det samlede fedtindhold ændrer sig dog ikke, det sørger en gammel bekendtgørelse for. Forbrugerrådets formand, Kirsten Nielsen, beklager de nye regler, som hun mener er i modstrid med bestræbelserne for at få EU-borgere til at spise mindre fedt. »Det er ikke særlig genialt at forhøje fedtprocenten, og det er nærmest vildledende over for forbrugerne. Når man læser deklarationen, tror man, at man får meget mere kød, og så skal man vide, at en tredjedel af det kan være fedt«, siger hun. Det nye direktiv er vedtaget i EUs Stående Komité for Levnedsmidler og er et led i arbejdet med at harmonisere reglerne for mærkning af fødevarer i EU. Danmark stemte imod forslaget, siger vicedirektør i Fødevaredirektoratet, Henrik G. Jensen, men da der er tale om harmonisering, vil det også træde i kraft herhjemme - senest 1. januar 2003. »Vi er ikke tilfredse med det, men sådan er reglerne. Der kommer ikke nødvendigvis mere fedt i produkterne, fordi reglerne for, hvor meget fedt der må være i slutproduktet, ikke er ændret. Men den mængde fedt, der kan skjule sig under betegnelsen kød, er blevet større. Det er dårlig forbrugerinformation«, siger han. Skeletmuskulatur Reglerne gælder kun for kød, der indgår som ingrediens i et produkt - det vil sige for eksempel pølser, postejer og færdigretter, mens kødudskæringer ikke er omfattet. Ud over fedtprocenten definerer direktivet også, hvad der må kaldes kød. Det skal være skeletmuskulatur af pattedyr og fugle og omfatter for eksempel mellemgulv og tyggemuskler, mens hjerte og tunge ikke må kaldes kød. Direktivet betyder også, at maskinudbenet kød, der kan indeholde knuste knogler og væv, heller ikke må opføres på deklarationen som kød. »For en del andre lande er det nye regelsæt et fremskridt. De har enten haft slappere regler end Danmark eller slet ikke haft nogen. Til gengæld opnåede vi, at maskinudbenet kød fortsat skal deklareres særskilt og ikke må indgå i køddelen«, siger Henrik G. Jensen. Hos Danske Slagterier er formand Bent Claudi Lassen godt tilfreds med de nye regler. For de betyder også, at udenlandske kødproducenter vil blive tvunget til at mærke deres varer. »Tendensen er alligevel, at vores kunder efterspørger fedtfattige produkter. Så det her betyder i realiteten kun, at vi forbedrer vores konkurrenceevne både herhjemme og i udlandet, fordi deres produkter med et slag bliver direkte sammenlignelige med vores«, siger Bent Claudi Lassen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her