Genetisk forsvar til planter

Politiken fredag: For første gang nogensinde er det lykkedes en gruppe danske forskere at flytte en naturlig forsvarsproces fra en plante til en anden. Ved at overføre gener for naturlige forsvarsmekanismer er det nu muligt at gøre mange planter modstandsdygtige over for udvalgte insekter og skadedyr. Metoden, der offentliggøres i det amerikanske tidsskrift Science i dag, kan rumme lovende perspektiver i forhold til både skadedyrsbekæmpelse og udviklingslandenes muligheder for at brødføde sig selv. »Det epokegørende er, at vi via gensplejsning kan få planter til at producere helt nye naturlige forsvarsstoffer, samtidig med at planterne fortsat vokser godt«, siger professor Birger Lindberg Møller fra grundforskningscenteret PlaCe på Landbohøjskolen i København, som har været en af drivkræfterne bag projektet. Den nye viden gør det muligt at målrette planters naturlige forsvarsmekanismer mod udvalgte skadedyr og insekter, så man i bekæmpelsen undgår at ramme utilsigtet. Det kan på længere sigt få stor betydning for brugen af traditionelle sprøjtemidler. »I dag er bt-toxin, som økologerne bruger, og som også er gensplejset i majs og bomuld, nok det bedste og mest miljørigtige at bruge mod insekter. Men det er ikke godt nok. Vejen frem er at være mere specifik. Brug af naturstoffer giver mulighed for en mere målrettet bekæmpelse, hvor forsvarsstoffet først aktiveres, når planten bliver angrebet. Det betyder samtidig, at vi vil kunne styre, hvilke insekter planten skal forsvare sig imod, og om forsvaret for eksempel skal ligge i roden eller bladene«, siger Birger Lindberg Møller, der mener, at teknologien med fordel bør deles med udviklingslandene. »Så kan vi undgå, at de begår de samme fejl med sprøjtemidler og efterfølgende miljøproblemer, som Vesten begik under den grønne revolution i 1970erne«, siger han. Esbern Friis-Hansen, der er seniorforsker ved Center for Udviklingsforskning, ser positivt på resultaterne af forskernes foreløbige arbejde. De giver store perspektiver for de fattigste af verdens bønder. »Men det kræver, at forskerne går i dialog med bønderne, så bøndernes konkrete erfaringer og betingelser for at drive jordbrug bliver en del af teknologien«, siger Esbern Friis-Hansen. I FNs udviklingsorganisation, UNDP, kalder medforfatter på organisationens seneste Human Development Report Kate Raworth de danske forskeres resultater for fantastiske. »Genteknologien har et utroligt potentiale i forhold til udviklingslandene, og forhåbentlig vil den slags positive resultater få modstanderne til at overveje fordelene endnu en gang«, siger hun. Agronom i Danmarks Naturfredningsforening Rikke Lundsgaard er derimod yderst skeptisk. »Risikoen ved genteknologien overstiger i dag nytteværdien. De ting, der har været fremme indtil nu, er uigennemtænkte, og man har endnu ikke udnyttet udviklingspotentialet inden for det almindelige landbrug«, siger hun.