Børn genetisk manipulerede

Politiken mandag: På trods af mange forskeres forsikringer om, at deres etiske grænse stopper ved genetisk manipulation af mennesker, har denne grænse længe været overtrådt. Inden for de seneste fire år er omkring 30 børn kommet til verden ved kunstig befrugtning, hvor forskere har sprøjtet DNA fra donorkvinders æg ind i ægceller på ufrugtbare kvinder, der gerne ville have deres eget biologiske barn. Dermed har disse børn i princippet to biologiske mødre. 15 af børnene er blevet undfanget på St. Barnabas Medical Center i New Jersey i USA med forskeren Jacques Cohen som 'fadder'. I april offentliggjorde Cohen og hans forskerteam i det videnskabelige magasin Human Reproduction, at de havde været med til at skabe verdens første »helt sunde og raske børn« skabt på grundlag af genetisk ændring af kønscellerne. Dog er der kun tale om en ændring af cytoplasmaet - hinden uden om selve ægcellens kerne - som indeholder en meget lille del af arvemassen. I to af de 15 børn havde forskerne konstateret »uskadeligt ekstra genetisk materiale«, som Jacques Cohen formulerede sig til nyhedsbureauet Reuters i starten af maj. Det vil sige, at der hos børnene var DNA fra både donorkvinden og de biologiske forældre. Kønsfejl Offentliggørelsen af Cohens eksperimenter rejste en mediedebat i England, Frankrig og USA, hvor både politikere og eksperter inden for bioetik og reproduktion for i blækhuset for at diskutere etik. I USA afslørede Washington Post midt i maj, at St. Barnabas-forskerne havde undladt at offentliggøre, at to af de i alt 17 graviditeter var blevet til aborter - en spontan og en provokeret - fordi fostrene havde Turners syndrom. En overhyppighed på otte gange det normale. Turnes syndrom, der skyldes afvigelser i antallet af kønskromosomer, medfører blandt andet lav vækst og manglende kønsudvikling hos piger. Mangler dansk debat I Danmark er der tilsyneladende ingen, som endnu har følt sig kaldet til offentligt at diskutere genmanipulation på baggrund af den noget kontroversielle behandling for barnløshed i New Jersey. Spørger man de toneangivende fertilitetslæger herhjemme, er meningerne delte og går fra en åben holdning til Jacques Cohens eksperimenter til en direkte afstandstagen. For Ester Larsen (V), medlem af Folketingets Sundhedsudvalg og formand for Udvalget for Etisk Råd, understreger eksemplet fra USA endnu engang, at den danske lovgivning ikke slår til, fordi den alene tager sigte på behandling af barnløshed og ikke på, hvor grænserne går for håndtering af befrugtede æg. Glidebane Peter Øhrstrøm, formand for arbejdsgruppen for kunstig befrugtning i Etisk Råd, mener, at nyheden om de genetisk manipulerede børn er et klart eksempel på, at »vi er på vej ned ad en glidebane i rigtig høj fart«. Han opfordrer politikerne til i den kommende valgkamp at tage initiativ til en folkelig debat om, hvor de etiske grænser skal gå: »Selvom mange mennesker måske føler, at udviklingen går enormt hurtigt, og toget er ved at være kørt inden for hele det bioteknologiske område, var det dog alligevel muligt at sætte et så kompliceret emne som atomkraft til folkelig debat i 1970erne«. »Denne debat endte jo med, at vi sagde nej til atomkraft - til forskel fra vores nabolande. Hvorfor vente på et bioteknologiens Tjernobyl, før vi handler«, spørger Peter Øhrstrøm.