Håbløs kamp mod spøgelsesbyer

Opkøb af helårsboliger i sommerbyer plager i stigende grad kommuner, der frygter at ende som spøgelsesbyer uden for feriesæsonen. I Skagen er problemet nu så grelt, at lokale må flytte ud af byen, fordi spekulation i husopkøb har presset priserne op. Kommunernes Landsforening ser det som et stort problem og efterlyser værktøjer til at komme det til livs. »Udviklingen gør, at nogle huse her i Skagen er skruet op i et fuldstændig vanvittigt prisniveau, hvor ingen skagbo kan være med. Det presser os lokale ud af den attraktive bymidte til udkanten af byen og efterlader områder ret øde om vinteren«, siger Skagens borgmester, Kurt Kirkedal Jensen (S). En ejendomsmægler i byen oplyser, at han sælger en fjerdedel af alle sine helårsboliger til folk, der vil bruge dem som ferieboliger. Borgmesteren vil stoppe udviklingen, men der er ingen enkle løsninger, og han må skele til en række andre kommuner som Tranekær, Ærøskøbing og Allinge-Gudhjem, der er langt i forsøget på at bekæmpe problemet. Tranekær på Langeland har taget dyneløftermetoden i brug. Medarbejdere kører jævnligt forbi husene for at tjekke, at ejeren ikke lejer ulovligt ud. Ifølge kommunes lokalplaner er der krav om helårsbeboelse. »Vi vil ikke se Lohals blive en spøgelsesby om vinteren. Det ødelægger vores infrastruktur og arbejdspladser, for når der ofte er tomt, bruger de ikke varme, og så må vores fjernvarmeværk sætte priserne op, og de sender heller ikke deres børn i skole. Huspriserne stiger, vi får ikke skatteindtægter, og det er en ond cirkel«, siger Gunnar Kjær Mortensen, teknisk chef i Tranekær. Mange smuthuller Men der er mange måder at komme uden om loven på, siger han. For eksempel lader nogle deres huse stå tomme og bor der i højsæsonen for at 'vedligeholde' det, for det må de gerne. I andre tilfælde flytter en af parterne i ægteskabet sin folkeregisteradresse, typisk hustruens, ud til boligen. Det accepterer både Tranekær og Ærøskøbing Kommune - også selv om de formoder, at der ofte er tale om en proformaadresse, for når der bor en person, er lokalplanens formål opfyldt. Bornholm er gået et skridt videre. »Tidligere sluttede vi også sagerne, hvis bare en person flyttede folkeregisteradresse, men det har vi strammet op på, for vi fandt ud af, at mange bare flyttede proforma. Og det gavner jo ikke noget i forhold til at skulle bevare livet i byerne, så vi kæmper en evig kamp«, siger sekretariatsleder Lene Thorsen i Allinge-Gudhjem Kommune. Allerede for tre år siden efterlyste Kommunernes Landsforening (KL) over for miljøministeren nye værktøjer, f.eks. mulighed for tvungen genudlejning. »Hvis en kommune har det planmæssige grundlag i orden, er det et problem at løfte bevisbyrden. Det er den omvendte sommerhusproblematik. Det er vanskeligt og ressourcekrævende, og vi må nok se i øjnene, at det er op til kommunerne lokalt at afgøre, hvor hårdt de vil skride ind over for det«, siger Johannes Poulsen, formand for KLs udvalg for teknik og miljø. Miljøminister Svend Auken (S) har erkendt, at gældende regler ikke hjælper kommunerne, men i marts afviste han alligevel at ændre på dem, fordi man vil komme i strid med den grundlovssikrede ejendomsret. Folketingsmedlem Ole M. Nielsen (Kr.F) mener dog, at problemerne i Skagen og den nærliggende by Tversted er så store, at han nu vil tage sagen op igen med ministeren.