Det er ikke nok at være god til at læse og regne. Eleverne i folkeskolens yngste klasser skal også klædes bedre på til at forstå de naturvidenskabelige sammenhænge, der danner grundlaget for livet. Det mener dekan Karl Pedersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. På mange skoler er faget natur og teknik kommet i klemme. Dels på grund af et lille antal ugentlige timer og dels på grund af mange læreres manglende interesse og faglige indsigt i faget. Efter amerikansk forbillede har Karl Pedersen derfor sammen med Århus Kommunale Skolevæsen skabt et på dansk jord utraditionelt samarbejde mellem folkeskole og universitet. Om en uge går de første 14 folkeskolelærere i gang med et efteruddannelsesforløb, der bl.a. skal lære dem at blive bedre til at eksperimentere. Og samtidig sætte dem i stand til at forklare børnene i 1. til 5. klasse, at solen er grundlaget for alt liv, hvad fotosyntese er for noget, at det er en god idé at kompostere sit affald og alle de andre spørgsmål, der har med biologi, geografi, kemi og fysik at gøre. Fra 1. til 6. klasse er der blot afsat to ugentlige timer til faget natur og teknik. »Faget har ikke en rimelig afbalanceret plads i folkeskolen. I stedet for at have en plan og en systematik omkring naturvidenskaben er det mange steder blevet et par tilfældige timer, som bliver fordelt blandt de lærere, der har klassen i forvejen«, siger Karl Pedersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























