En gammel nyhed: Skattelettelser

Politiken onsdag: Den største gave fra regeringen til borgerne på finansloven for 2002 blev besluttet for over fire år siden, da regeringen strikkede den stærkt omdiskuterede pinsepakke sammen. Pinsepakken betyder, er der på finanslovforslaget er budgetteret med lempelser på personskatteområdet på 3,6 mia. kr. Skattelettelsen blive dog delvist finansieret af yderligere grønne afgifter for 0,6 mia. kr., så den samlede lettelse som udgangspunkt løber op i 3,0 mia. kr. De borgerlige partier frygter allerede, at det billede hurtigt kan forrykkes. »Det fremgår overhovedet ikke af oplægget, hvordan regeringen har tænkt sig at finansiere sit barselsforslag, sin boligpakke eller de ekstra midler til forskningen. Endnu engang lader det til, at regeringen satser på, at den sammen med venstrefløjen kan hæve skatter og afgifter igen«, siger den konservative ordfører Gitte Seeberg. Ikke en gavebod De samme toner bliver slået an af Den Danske Skatteborgerforening. »Regeringen lægger op til afgiftsstigninger på omkring 1,5 mia. kr., hvoraf de 1,2 mia. endnu ikke er specifiseret. Uanset om de bliver pålagt erhvervslivet eller de private husholdninger, vil det i den sidste ende gå ud over den enkelte dansker«, siger foreningens formand Karsten Anker Petersen. Han har beregnet, at det i givet fald vil betyde en ekstraregning til næste år på 500 kr. pr. husstand. Men inden det eventuelt kommer så vidt, og finanslovsforhandlingerne for alvor går i gang, står der for første gang i mange år skattelettelser på tapetet. Den største lettelse kommer fra den planlagte sænkning af bundskatten fra 6,25 pct. i år til 5,5 pct. Dertil kommer, at grænsen for, hvornår man skal betale mellemskat ekstraordinært, bliver sat op med 8.000 kr., så man til næste år skal op på en indtægt på 191.200 kr., før mellemskatten på 6,0 pct. sætter ind. Men det er ikke den rene gavebod, regeringen er i gang med. Som nævnt er der allerede som led i pinsepakken taget beslutning om grønne afgifter for nye 600 mio. kr. Derudover er det nu de ligningsmæssige fradrag - det vil sige befordringsfradraget og fradraget for de faglige kontingenter - der står for tur, efter at regeringen i tre hug har sænket skatteværdien af rentefradraget fra 46,5 pct. i 1998 til 33,2 pct. i år. Til næste år blive det ikke muligt at trække de ligningsmæssige fradrag fra i bundskatten længere. Det betyder, at værdien af fradragene falder med 6,25 procentpoint fra 39,45 pct. i en gennemsnitskommune i år til 33,2 pct. Nedsættelsen af de ligningsmæssige fradrag vil ikke mindst ramme de lønmodtagere, som bor langt fra deres arbejde. Derfor er der også vedtaget en overgangsordning, som betyder, at man til næste år bevarer fradraget i bundskatten for den del af ens ligningsmæssige fradrag, som overstiger 40.000 kr. Grænsen hæves med 20.000 kr. om året frem til 2005, hvorefter overgangsordningen forsvinder. Skattelettelserne kommer meget belejligt for regeringen i et valgår, efter at debatten i pinsepakkens første år - trods mindre lettelser i bundskatten - har været toltalt domineret af stramningen af rentefradraget, de grønne afgifter og den nye ejendomsværdiskat, der især rammer nye boligejere. Selv om regeringen dengang lovede, at pakken indeholdt skattelettelser til alle, så viser skatteministeriets egne beregninger da også, at ikke mindst boligejerne i dag - selv uden de grønne afgifter - betaler en større procentdel af deres løn i skat, end de gjorde i 1998, inden pakken blev vedtaget. Det skyldes dog også, at kommuneskatterne er steget i perioden.