Hjemmeplejen ikke for ledige

Politiken fredag: I Odense står langtidsledige klar til at hjælpe den trængte hjemmepleje, men rigide regler i Arbejdsministeriet forhindrer, at de kan få uddannelsen som social- og sundhedshjælper. »Rekrutteringen falder, og mange erfarne medarbejdere går på pension de kommende år, så det ser ikke for godt ud for fremtiden. Derfor synes vi, det var oplagt at hive fat i lige præcis gruppen, der opfylder kravene til servicejob«, siger rådmand i Odense Villy Larsen (SF), og tilføjer at de over 48-årige ofte egner sig bedre til at passe ældre end de helt unge. Han undrer sig derfor meget over, at kommunen ikke kan få lov at forene behovet for kvalificerede medarbejdere med det tilskud, som staten ifølge 'bekendtgørelse om servicejob' øremærker til uddannelse af den langtidsledige. »Vi føler os faktisk i klemme mellem en fornuftig beslutning i Folketinget og noget jura. Jeg forstår ikke en pind af det«, siger Villy Larsen. Krise for servicejob Med servicejob-ordningen, som stammer fra 1999, ville regeringen hjælpe de langtidsledige over 48 år i arbejde og samtidig styrke det offentlige serviceniveau. Og netop på ældreområdet betyder manglen på arbejdskraft, at staten sender ekstra 50.000 kroner til arbejdsgiveren »til brug for oplæring og uddannelse« af servicejobberen. Klemmen i Odense opstår fordi Arbejdsministeriet kun vil bevilge pengene i forbindelse med varige ansættelser. Dermed falder den etårige elevansættelse uden for lovens muligheder, og derfor kan kommunen ikke få pengene, forklarer kontorchef i Arbejdsministeriet Jørgen Ekeroth. Men det giver Villy Larsen ikke meget for: »Vi kan tilbyde disse mennesker arbejde fra nu af og til den dag, de går på pension - og så kommer bureaukratiet ind og kvæler initiativet«. Og han får opbakning fra Odenses borgmester Anker Boye (S). »Uanset hvad, der var tænkt med loven, vil det med den nuværende situation på social- og sundhedsområdet være hensigtsmæssigt at gøre den mere smidig. Odense-sagen er et godt eksempel på, at man bør løsne grebet og ændre vilkårene«. Han påpeger samtidig, at oprettelsen af servicejob ikke just går strygende. De nyeste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at blot 1.902 servicejob til og med 31. juli var besat. Oveni kommer 404, som behandles i øjeblikket. Det er langt fra regeringens mål om 10.000 servicejob i 2002. Hos Forbundet af offentligt Ansatte (FOA), der organiserer social- og sundhedshjælperne hæfter man sig ved, at regeringen med servicejobbene netop ønsker at få de langtidsledige i almindeligt arbejde med regulær løn. Det vil sige ikke blot job med tilhørende oplæring. »Det er vores påstand, at for at kunne varetage regulære job på ældreområdet - og det er regeringens egen målsætning - skal man altså have en uddannelse. Så vi er totalt uforstående«, siger næstformand i FOA Margit Vognsen. Også hun har svært ved at se, hvorfor uddannelseskronerne ikke kan gå hånd i hånd med en elevansættelse. »Det er da rigtigt, at en elevansættelse er midlertidig. Men perspektivet er jo, at den ansatte kan få job«, siger hun og opsummerer sagen fra Odense: »Vi har folk der gerne vil passe de gamle og opfylder lovens krav, en kommune der vil ansætte dem og samtidig har vi et papir der siger 'her er penge til uddannelse' - og alligevel kan det ikke lade sig gøre«. Arbejdsminister Ove Hygum (S) vil nu se på sagen. Han har indkaldt socialministeren, sundhedsministeren, undervisningsministeren og finansministeren til møde og forventer en hurtig løsning.