Skolen svigter naturfag

Politiken tirsdag: Skolebøgerne er for kedelige, lærerne for dårlige, erhvervslivet for passivt og den offentlige indsats for spredt og usammenhængende. Alt i alt en kedelig cocktail, der bevirker, at danske skolebørn tidligt mister interessen for natur og teknik og senere hen fravælger de naturvidenskabelige uddannelser. Og det endda i langt højere grad end i fem andre EU-lande: Sverige, Finland, Holland, Frankrig og Tyskland. Det konkluderer en ny rapport, som PLS Rambøll har lavet for Dansk Industri. Ifølge rapporten gør alle landene - også Danmark - en stor indsats for at vende den lave interesse for naturfag i befolkningen og i uddannelsessystemet. Danmark dårligst Men Danmark tegner sig for de dårligste resultater, og værst ser det ud i folkeskolen. Dermed bekræfter undersøgelsen de senere års gentagne advarsler om, at Danmark er i fare for at sakke bagud både teknologisk og forskningsmæssigt. Og det alarmerer både erhvervslivet og politikerne. »Det er et alvorligt problem, der vil hæmme vores mulighed for at være med til at udvikle bæredygtige teknologier«. siger Dansk Industris (DI) direktør Jørgen Hansen og fortsætter: »Lige nu er der behov for akutte initiativer. Men på lang sigt er der behov for at vende den nuværende trend, så flere af de dygtige unge vælger uddannelser, der sætter dem i stand til at forstå, forandre og skabe ny teknologi«. Det er ikke kun folkeskolen, der står for skud. Også industrien og erhvervslivet skal oppe sig, hvis udviklingen skal vendes: DI har medansvar »Trods en række initiativer i erhvervslivet har vi i Danmark endnu ikke set gennemgribende projekter i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der kan synliggøre erhvervsmulighederne inden for natur og teknik«, lyder det i rapporten fra PLS Rambøll. Dansk Industri, som repræsenterer industrivirksomheder, erkender sit medansvar: »Vi må tage på vores kappe, at der ikke er et tilstrækkeligt samarbejde mellem os og folkeskolen. Derfor må vi gøre mere end hidtil«, siger Dansk Industris chefkonsulent, Hanne Schou. Fragmenteret indsats Chefkonsulent Hanne Schou efterlyser mere faktuel viden til eleverne: »Børn og unge er omgivet af teknik, men ved ikke, hvordan den virker. I skolerne gør man meget ud af projekter med økologi og natur, men man undlader at give eleverne faktuel viden, der understøtter den teknologiske dimension, og dér kan vi være med«, siger Hanne Schou. Sidst men ikke mindst retter rapporten en alvorlig kritik mod det offentlige Danmarks indsats. Den offentlige indsats betegnes som: ». mere fragmenteret og mindre koordineret end indsatsen i lande som Tyskland, Finland, Sverige og Holland«. Undervisningsminister Margrethe Vestager ( R) havde i går ikke mulighed for at kommentere kritikken. Men formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg, den socialdemokratiske Hans Peter Baadsgaard, siger til Politiken: »Det er regeringens overordnede strategi at fremme interessen for naturfag på alle felter«. Derfor ser Hans Peter Baadsgaard med alvor på kritikken. Han vil nu studere indholdet af PLS Rambøll-rapporten nærmere. »Hvis der er noget, vi kan gøre bedre, er det klart, jeg vil tage det op. Interessen for naturfagene er så afgørende for hele vores velfærdsudvikling og vores samfundsøkonomi«, siger Hans Peter Baadsgaard.