Regering og opposition skændes om barselstal

Den politiske strid om barselsorloven har udviklet sig til en kamp på lommeregnere. Regeringen og oppositionspartierne har så svært ved at blive enige om, hvad regeringens og partiernes forskellige barselsmodeller koster, at det politiske spil om barselsorloven nu begynder, uden at partierne er 100 procent enige om, hvordan banen ser ud. Når arbejdsminister Ove Hygum (S) onsdag udsender det endelige notat med de forskellige priser på modellerne, vil det blive ledsaget af en fodnote, hvor oppositionspartierne gør opmærksom på, at de ikke er enige i beregningsgrundlaget. Uenighed om konsekvenser »Men lad os nu ikke overdramatisere situationen«, siger De Konservatives finanspolitiske ordfører, Gitte Seeberg, efter Ove Hygum tirsdag kun ville være med til at foretage småjusteringer i det foreløbige beregningsgrundlag, oppositionspartierne er blevet præsenteret for. Ifølge Gitte Seeberg vil der altid være en stor usikkerhed om omkostningerne ved de forskellige barselsmodeller. Regeringen er således ikke uenig med Venstre og Det Konservative Folkeparti i, hvad VK-forslaget om barselsorlov koster det offentlige. Tvisten drejer sig om, hvilke konsekvenser VK-modellen vil have for udbuddet af arbejdskraft. »Det afgørende er jo, hvor mange som vælger at holde orlov. Det kan man ikke vide sikkert på forhånd«, siger hun. 'Smadderforkert' Vred er Ole M. Nielsen fra Kristeligt Folkeparti. Partiet mener selv, at den kristelige barselsmodel med et års barsel og fuld forældreorlov koster tre milliarder kroner. Regeringens bud har været, at den koster 5,5 milliarder kroner. »Det er en fuldstændigt smadderforkert måde at regne på«, siger Ole M. Nielsen. Regeringens regnemodel er indrettet på at opstille udgifterne, men modregner ikke for ekstraindtægter som følge af for eksempel vikardækning under barsel. Alle barselsforslag er kørt gennem den samme model, der kun forøger omkostningerne ved regeringens forslag fra 700 millioner kroner til en milliard. »Det er fuldstændigt utilfredsstillende, at regeringen ikke regner indtægterne med. Så kan man sagtens gøre partiernes forslag umulige«, siger Ole M. Nielsen. 'Useriøst' Også Frank Aaen fra Enhedslisten er vred. Han mener, at Arbejdsministeriets beregninger ikke kan bruges til noget som helst og kalder regnemetoden useriøs. Den kritik tilbageviser arbejdsminister Ove Hygum (S). »Jeg er fundamentalt uenig. Det er vigtigt, at man kender udgiftsvirkningerne af de forskellige forslag. Kristeligt Folkeparti vil gerne indregne de dynamiske effekter, men det er meget svært at lave regnestykker, der giver et bud på folks forventede ændrede adfærd«, siger arbejdsministeren. Han vil helst undgå at komme ind i en polemik. »Vi har regnet efter den almindelige lovmodels principper, og vi har regnet på nøjagtigt samme måde på alle forslag. Eftersom partiernes forslag går i forskellig retning, er udfaldet af regnestykket også forskelligt. Forbeholdene over for regnestykkerne vil komme til at fremgå af det samlede papir«, siger Ove Hygum.