Banker efterforsker terrorpenge

Danskernes bankkonti bliver nu gennemgået systematisk for at afdække, om der er foregået transaktioner til organisationer eller personer, der mistænkes i forbindelse med terrorangrebet på USA 11. september. Torsdag i sidste uge sendte rådet navnene på de 19 formodede flykaprere ud til samtlige banker og pengeinstitutter og bad dem undersøge, om der havde været finansielle transaktioner til og fra bankkunder i Danmark. Og onsdag udsender Finansrådet en liste på 27 organisationer og enkeltpersoner, som USA mistænker for at have forbindelser til Osama bin Laden. Den amerikanske præsident opfordrede mandag samtlige udenlandske banker til at indstille ethvert samarbejde med de navngivne organisationer og personer. Hvis ikke bankerne følger opfordringen er det slut med at gøre forretninger i USA, lød budskabet fra George Bush. Sammen med listen modtager pengeinstitutterne også en FBI-liste på yderligere 200 personer, som amerikanerne gerne vil have tjekket i forbindelse med terrorangrebet. Et kæmpearbejde »Vi sender det hele ud med en opfordring om at gennemgå samtlige kundekonti og forretninger. Det bliver et kæmpearbejde at gennemgå kundedatabaserne, men jeg er ikke i tvivl om, at alle pengeinstitutter følger opfordringen. Ingen kan leve med, at det senere viser sig, at der har været transaktioner til nogle af de mistænkte«, siger afdelingschef Kim Busck-Nielsen fra Finansrådet. Han er heller ikke i tvivl om, at danske pengeinstitutter vil følge præsident Bush' opfordring til at ophæve ethvert samarbejde med de 27 organisationer og personer, som mistænkes for forbindelse til bin Laden. »Hvis de har konti, eller der bliver overført penge til dem via en dansk bank, vil det samarbejde blive indstillet«, siger han. Hvidvaskningssekretariatet Efterforskningsarbejdet bliver foretaget på baggrund af lister fra bagmandspolitiets særlige hvidvaskningssekretariat og foregår efter hvidvaskningsloven. »Vi spørger rundt, og hvis de finder noget, der giver dem mistanke om hvidvask, og de ikke kan afkræfte den mistanke, så skal de i henhold til loven underrette os«, siger Ulla Høg. »Hvis politiet har en tilstrækkelig mistanke om, at der er udbytte fra kriminalitet på en konto, der i efterforskningsmæssig sammenhæng senere bør konfiskeres, går vi i retten og anmoder om en kendelse om beslaglæggelse«, siger hun. Den særlige lovgivning stiller intet krav om, at kunden skal underrettes undervejs. Derimod har politiet mulighed for at bede retten om en såkaldt editionskendelse, hvis man ønsker flere oplysninger fra banken om en kunde. I en sådan kendelse kan banken pålægges tavshedspligt. Svær kamp Kampen for at kappe mistænkte terrorgruppers livsnerve over ved at hindre deres adgang til nødvendige finansielle midler er vanskelig. Ifølge eksperter benytter terrorister normalt ikke de vestlige landes banksystemer ved til at overføre kapital internationalt. Uformelle kanaler er oftere brugt. Eksempelvis sender pakistanere, som arbejder og bor i Mellemøsten, ofte penge til hjemlandet gennem netværk, som er opbygget over en periode på mere end 20 år. De har deres oprindelse i tidligere tiders guldsmugler-organisation, hawala, forklarer forskeren Sunil Dasgupta fra Brookings-forskningsinstituttet i Washington. »Vi har kun ufuldstændige oplysninger. Det er nødvendigt at opnå de involverede personers samarbejde, og det koster tid. Og hvis de ikke vil samarbejde, vil det tage en endog 'allerhelvedes' tid«, tilføjer han bramfrit ifølge det franske nyhedsbureau AFP. Myndighederne kan slå til på det 'uformelle' område på tre forskellige områder, siger han videre: Dels ved som nævnt at få involverede personer til at samarbejde, dels ved at koncentrere sig om større erhvervsdrivende på korn- og ædelstensområdet, som ofte er vigtige aktører på området, og dels ved at anvende lokale politichefer i Sydøstasien - folk med en betydelig viden om mistænkelige transaktioner i deres område. Forsinket EU-lov Formel EU-lovgivning på området er blevet forsinket i måneder på baggrund af en konflikt mellem EU-parlamentet og medlemslandene om advokaters pligt til at give oplysninger til myndighederne om formot hvidvaskning. Men ifølge Klaus Heiner Lehne fra EU-parlamentet er et kompromis langt om længe på vej. Tyskland, Frankrig og Storbritannien har allerede indefrosset mistænkelige finansielle midler. Uden for EU har Schweiz lovet fuld opbakning og fastholder, at landets strenge regler om bankhemmelighed ikke vil forhindre jagten på formodede terroristers formuer. Også Liechtenstein og Luxembourg lover at deltage. Chefen for den tyske centralbank mener ligefrem, at lovgivningen i flere tilfælde »beskytter enkeltpersoner mere end samfundet«, og at det bør ændres. »Hvis der gennemføres undersøgelser om narkotikahandel, terrorisme og skatteunddragelse, og disse undersøgelser løber panden ind i en mur på baggrund af hensyn til bankhemmeligheden, så har jeg svært ved at forstå det«, siger Ernest Welteke til Financial Times onsdag.