Danske myndigheder står magtesløse, hvis mistænkte krigsforbrydere vil forlade landet. Ingen kan stoppe de tre mænd, som rigsadvokat Henning Fode i øjeblikket undersøger, om det er muligt at stille for en dommer. De kan rejse i Danmark, som de vil, eller tage til udlandet, hvis de ønsker det. De tre mistænkte er den tidligere irakiske hærchef, der mistænkes for medvirken til folkedrabet på 180.000 kurdere i Nordirak, en mand fra Sierra Leone, der mistænkes for at have slået et ukendt antal mennesker ihjel, og en mand fra Burundi, der mistænkes for at have været med til at myrde op mod 20 fanger. Alle tre har fået afslag på asyl i Danmark med henvisning til deres grove forbrydelser, men har i stedet fået såkaldt tålt ophold. Dermed har de tilladelse til at opholde sig i Danmark på ubestemt tid. Politiet kan intet gøre »De kan forsvinde ud af landet, hvis de vil. Politiet kan intet gøre, før vi har afklaret, om det overhovedet er muligt at rejse en sag mod dem«, siger rigsadvokaten. Han fik den irakiske hærchef på sit bord i august, mens han har undersøgt de to andre sager lidt længere tid. Han forventer, at der »i løbet af kort tid« er taget stilling til, om vi i Danmark har mulighed for at retsforfølge hærchefen, mens han forventer, at det varer længere, før spørgsmålet om de to afrikanere er afgjort. Et generelt problem Det er første gang, rigsadvokaten undersøger, om Danmark kan retsforfølge mennesker, der er mistænkt for overgreb i deres hjemlande. Henning Fode kan ikke erindre, at Udlændingestyrelsen tidligere har oversendt konkrete sager, den mente burde retsforfølges. Og han mener, at vi har et generelt problem med den slags sager i Danmark. »Det kom frem i forbindelse med Pinochetsagen, hvor vi måtte erkende, at vi ikke havde nogen kompetence«, siger Henning Fode. Rigsadvokaten fastslog i 1999, at der ikke var lovhjemmel til at begære Chiles tidligere diktator, Augusto Pinochet, udleveret til retsforfølgelse i Danmark, selv om en række herboende chilenere ønskede det. Yderligere fem sager Politiken har kendskab til yderligere fem sager, hvor der er givet asyl eller tålt ophold til mennesker, der har begået forbrydelser eller kan mistænkes for at stå bag terrorhandlinger. Rigsadvokaten kender dem kun fra medieomtalen: »Vi får kun de sager, som bliver anmeldt eller kommer direkte til vores kendskab«. Henvendelser fra andre asylansøgere I 1994 blev en bosnisk asylansøger dømt for mishandling af fanger i et fængsel i Bosnien, men det skyldtes, at flere af hans ofre befandt sig på det asylcenter, hvor bosnieren selv blev indkvarteret. De var så oprørte over det, at politiet blev opmærksomme på sagen. Derefter blev der rejst tiltale, og han blev idømt otte års fængsel. »Der havde vi vidnerne i landet, og derfor var bevisførelsen i den sag meget lettere at løfte, end den vil være, hvis vi kan retsforfølge de tre, vi nu sidder med. Selv hvis vi kommer frem til, at vi kan retsforfølge de tre nye sager, skal vi tage stilling til, om det overhovedet kan lade sig gøre at hæve bevisbyrden. Og det vil ikke være let«, siger Henning Fode. Ifølge rigsadvokaten er det værre at frikende en mand for formodede forbrydelser pga. manglende beviser end slet ikke at rejse en sag. Kun Styrelsen har oplysningerne Siden 1996 har politiet udelukkende undersøgt asylansøgernes identitet og rejsevej til Danmark. Asylansøgernes forklaring om, hvorfor de skal have asyl, bliver afgivet til Udlændingestyrelsen. Dermed er styrelsen i langt de fleste sager den eneste myndighed, der får kendskab til, at asylansøgeren kan have gjort noget, som bør retsforfølges i Danmark. Underdirektør i Udlændingestyrelsen, Anni Fode, oplyser at styrelsen først i begyndelsen af 2000 besluttede, at sende sager til anklagemyndigheden, hvis styrelsen mente, at asylansøgerne havde begået så grove forbrydelser, at de burde retsforfølges. Siden da har der kun været de tre sager, rigsadvokaten nu behandler. Udlændingestyrelsen har også valgt først at sende sagerne til rigsadvokaten, når der er givet endeligt afslag i Flygtningenævnet. En rigtig fremgangsmåde Det har betydet, at den irakiske general har opholdt sig i landet i to år, inden rigsadvokaten har fået kendskab til ham. »Vi mener, at det er rigtigst på den måde. Så er bevisgrundlaget i sagen også klart. Samtidig er det vigtigt for os at få asylsagerne afgjort hurtigt. Indledes der en straffesag, vil den forlænge sagsbehandlingen hos os. Men jeg vil ikke udelukke, at der kunne være sager, hvor vi ville henvende os tidligere«, siger Anni Fode.