Krigsforbrydere skjuler sig bag åbne grænser

Krigsforbrydere og terrorister, der gemmer sig rundt omkring i Europa, har let spil på grund af de åbne grænser. Hvis jorden begynder at brænde under dem, kan de uden videre flytte til et andet EU-land. Derfor bør der gribes ind på EU-plan med regler, der tvinger landene til at tilbageholde og efterforske mistænkte krigsforbrydere, siger menneskeretsorganisationen Human Rights Watch. Behøver ikke vise pas »De åbne grænser mellem de europæiske lande gør det let for krigsforbrydere og terrorister at skjule sig i Europa. De bliver ikke engang bedt om at vise pas«, siger Lotte Leicht, direktør for det europæiske hovedkvarter i menneskeretsorganisationen Human Rights Watch. »Jeg tror ikke, at løsningen er en genindførelse af grænsekontrollen. Men der er brug for at få fastslået på europæisk plan, at de enkelte lande har pligt til at efterforske mistanker om forbrydelser mod menneskeheden og at tilbageholde den mistænkte, mens efterforskningen står på«, siger Lotte Leicht. Hun finder det »helt uhørt«, at den irakisk hærchef under folkedrabet på kurderne i den nordlige del af landet i 1988 går frit omkring i Danmark. Intet overblik Der findes ikke noget overblik over, hvor mange af den slags sager, der er i de enkelte lande, eller hvordan sådanne sager håndteres. »Det er lukket land og kun tilfældighedernes spil bringer sagerne frem«, siger Lotte Leicht. De få sager, der hidtil er dukket op til overfladen, giver et temmelig flimrende billede. »Det hidtil værste eksempel er fra Italien, hvor en domstol i sommer afviste at arrestere og udlevere en mand, som er mistænkt for at spille en meget aktiv rolle under folkedrabet i Rwanda. Domstolen henviste til, at der ikke er hjemmel i italiensk lov til at udlevere nogen, der er beskyldt for forbrydelser mod menneskeheden - og det skete blot en måned efter at EU-landene havde lagt meget kraftigt pres på Jugoslavien for at få udleveret Milosevic, selvom der heller ikke i jugoslavisk lov er hjemmel til at udlevere for internationale forbrydelser«, siger Lotte Leicht. »I Milosevic-sagen var alle, også Italien, enige om, at der ikke er behov for national hjemmel. Det er fuldstændig ødelæggende for troværdigheden, når de i praksis gør det modsatte hjemme. Det er den slags, som bare ikke må ske«, siger Lotte Leicht. Under jorden Manden, der befandt sig i Italien, er nu gået under jorden - sandsynligvis i et andet EU-land. Han var en af fire, der blev krævet udleveret til FN's krigsforbryderdomstol om folkedrabet i Rwanda. De øvrige tre blev udleveret af Holland, Belgien og Schweiz. Også Storbritannien har udleveret en mistænkt til Rwandadomstolen, ligesom Tyskland har udleveret Tadic til krigsforbryderdomstolen i Haag. »Vi kan ikke vente på, at den internationale straffedomstol kommer op at stå. Den kommer ikke til at virke med tilbagevirkende kraft. Derfor må og skal landene selv forfølge de sager, som de får kendskab til i mellemtiden«, fastslår Human Rights Watch.