Regeringen er på vej med ny terrorlovgivning, der vil give politiet bedre muligheder for at aflytte telefoner og foretage ransagninger. Det sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin tale i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag. Indsatsen vil påvirke næste års finanslov med milliarder. Statsministerens åbningstale, der begyndte tirsdag kl. 12 under traditionel overværelse af blandt andet den kongelige familie, tog i høj grad udgangspunkt i terrorhandlingerne mod USA den 11. september. De vil også danne baggrund for en stribe lovforslag fra indenrigsminister Karen Jespersen (S) og justitsminister Frank Jensen (S), hvis formål er at stramme lovgivningen mod terror og at give efterretningstjenester og politi bedre muligheder for en indsats. Danmark skal ratificere FN-konventionen om finansiering af terrorisme, og politiet skal have øget adgang til at aflytte telefoner, kræve materiale udleveret og foretage hemmelige ransagninger. Desuden kan begge danske efterretningstjenester, PET (politi) og FET (forsvar) vente flere ressourcer. Danskerne må forberede sig på betydelige lovændringer og strengere praksis. Det er nødvendigt i kampen mod terrorisme, og »hvad er frihed, hvis der konstant er trusler?« spurgte Nyrup retorisk i talen. Terror på finanslov De nye terrortiltag vil koste milliarder, samtidig med at staten vil miste et tocifret milliardbeløb næste år på grund af faldende aktiekurser. Derfor bør partierne »udvise forsigtighed og fastholde stabiliteten« ved forhandlingerne om finansloven, lød opfordringen fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) tirsdag i sin åbningstale til Folketinget. Regeringen er rede til at nyvurdere finansloven for at få råd til nye initiativer i 'terror-pakken' samt barselsorlov og budgetaftalerne med kommuner og amter. En mulighed kan være at spare på råd, nævn, udvalg og puljer, som Venstre har foreslået i sit udspil. Hadets grobund skal væk Rammen for indsatsen mod terror er FN, sagde Nyrup, der også fastslog, at den fælles indsats skal leveres af FN, NATO og Europa i forening. »Vi skal fjerne selve grobunden for hadet og ekstremisme« sagde Nyrup og talte om de komplekse årsager bag. Hjælp til Afghanistan Danmark vil holde fast i sin udviklingsbistand: »Måske kan vi nu få de andre med«. Flygtninge skal reddes i nærområderne i stedet for at transportere hundredtusindvis af afghanske flygtninge til Danmark, sagde statsministeren, der understregede, dels at Danmark vil fastholde sin ulandsbistand på én pct. af BNP, dels forsøge at få resten af EU til at give FNs mangeårige mål på 0,7 pct. af BNP. Han understregede uden for sit manuskript, at Danmark er parat til at modtage afghanske flygtninge efter opfordring fra FNs Flygtningehøjkommissær, hollænderen Ruud Lubbers. Ingen religionskamp Det danske samfund bygger på religionsfrihed, hvilket gælder alle personer og alle religioner. En trussel mod dette er en trussel mod demokratiet, sagde Nyrup, der også fastslog, at i Danmark er religion og politik adskilt. Han fastslog også, at vi ikke er ude i en religionskamp. Eller en kamp mellem folk og verdensdele, men simpelthen en kamp mod terror. Lovkatalog i uddrag Lovkataloget indeholder blandt andet punkterne:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























