Kommunalt krav om socialt sindelag

Moderat økonomisk pres. Det er den metode, næsten halvdelen af landets kommuner agter at bruge over for private virksomheder for at få dem til at gøre deres firma mere rummeligt og give plads til medarbejdere, der ikke har arbejdsevnen helt i behold. Metoden er at lægge sociale krav om at oprette for eksempel skåne- eller fleksjob ind i de udbudskontrakter, som de private leverandører og entreprenører byder på for at få en kommunal opgave. 114 kommuner agter at bruge den model, viser Politikens Kommunerundspørge til landets 275 borgmestre. »Det er positivt overraskende, at så mange kommuner har mod på at lægge socialaftaler ind i kontrakterne, og det svarer meget godt til de meldinger, vi får fra kommunerne«, siger konsulent Jakob Scharff, der er leder af det fællessekretariat, som Kommunernes Landsforening og Erhvervsministeriet har oprettet for at sætte skub i arbejdet med at formulere sociale krav til virksomhederne. Endnu findes der intet overblik over, hvor mange nye, rummelige stillinger initiativet har skabt i sit første leveår, fordi de fremmeligste kommuner først i øjeblikket er ved at gennemgå tilbudene på kontrakter med indbyggede sociale klausuler. To områder »Kommunernes sociale krav til virksomhederne falder på to områder: integration af mennesker, som ellers er faldet ud af arbejdsmarkedet, og fastholdelse af personer, som er lige ved det på grund af sygdom, nedslidning eller noget tredje«, siger Jakob Scharff, som har set eksempler på både kontante krav i form af så og så mange skånejob og mere bløde, som opfordrer til en personalepolitik med øje for det etniske element. Rødekro Kommune i Sønderjylland er godt i gang med at udbyde opgaver, hvor det sociale sindelag hos de private er en del af handlen, fortæller borgmester Tove Larsen (S), men endnu er det for tidligt at tælle resultatet i antallet af nyskabte skåne- og fleksjob. »Men vi kan se positive konsekvenser i vores egen kommune, for vi har stillet nøjagtig de samme krav til os selv om at gøre plads til medarbejdere, som ikke har den fulde arbejdsevne. Vores mål er, at hver 12. ansatte skal være repræsentant for det rummelige arbejdsmarked, og vi er vel kommet to tredjedele af vejen«, siger borgmesteren, som ikke har oplevet negative reaktioner hos de private, som byder på opgaver hos kommunen. Første kontrakt I Gladsaxe Kommune er buddene på den første kontrakt, som indeholder sociale krav, netop kommet i hus, fortæller borgmester Ole Andersen (S). Udbudsrunden på dagrenovation har givet masser af tumult - ikke så meget på grund af de sociale krav, men ifølge borgmesteren skyldes den massive kritik og diskussion, at den nuværende entreprenør står til at tabe opgaven. »Og her kommer det sociale alligevel lidt ind, for en del af kritikken mod de andre tilbudsgivere går på, at de ikke kan leve op til de sociale krav«, siger Ole Andersen. »Det får os nu ikke til at ændre holdning. De sociale krav vil fortsat optræde i vores udbudsmateriale, fordi der skal et mildt pres til at gøre arbejdsmarkedet rummeligt«, siger Gladsaxeborgmesteren, som sammen med det øvrige byråd endnu ikke har taget stilling til, om det konkrete udbud af dagrenovationen skal gå om.