Justitsminister Frank Jensen (S) afviser, at regeringen har syltet en over et år gammel lov om, at gravide kvinder skal have tilbudt en støttesamtale, før de vælger en abort. En af ophavsmændene bag loven, Kristeligt Folkepartis leder Jann Sjursen, har beskyldt regeringen for på 'uacceptabel' vis at have smidt loven 'i skraldespanden'. Men Frank Jensen afviser kritikken pure og siger, at justitsministeriet har taget de skridt, som lovændringen kræver, så abortsøgende kvinder i dag har ret til samtalerne. Pengene er bevilget Og Frank Jensen understreger, at amterne har fået pengene til opgaven. Amtskommunerne får ekstra 3,9 millioner kroner årligt til støttesamtalerne fra 2001 og frem. Kristeligt Folkeparti har ellers hævdet, at de seks millioner kroner, loven ville koste, aldrig er blevet bevilget. De praktiserende lægers ansvar Oven i det har et projekt fra Odense Kommune vist, at ingen af kommunens 115 praktiserende læger er blevet orienteret om lovens eksistens, så de kan tilbyde de gravide en støttesamtale. Det samme gælder i København. Men også omkring informationsindsatsen melder ministerierne hus forbi. Sundhedsministeriet har udsendt informationsmateriale, som de praktiserende læger har skullet udlevere til de gravide, lyder det fra Frank Jensen, som dermed videresender ansvaret for eventuel manglende oplysning om loven.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























