Tvivl om brystscreening

Der er ingen dokumentation for, at screening for brystkræft betyder, at færre af de screenede kvinder dør af denne sygdom. Det fastslår to danske forskere fra Det Nordiske Cochrane Center i en ny stor undersøgelse. Undersøgelsen, der offentliggøres i morgen i det anerkendte britiske tidsskrift The Lancet, sår alvorlig tvivl om værdien af folkeundersøgelser for brystkræft, de såkaldte mammografiscreeninger. To amter screener Herhjemme er flere tusinde kvinder i alderen 50-69 år blevet screenet - dvs. røntgenundersøgt med henblik på at finde kræftsvulster i brysterne - siden tilbuddet blev lanceret i begyndelsen af 1990erne i København og et par år senere på Fyn. Senest har også Frederiksborg Amt og Vestsjællands Amt besluttet sig for at screene, mens landets øvrige amter er enten tøvende eller afvisende over for screeningerne. Flere amter har gjort det klart, at de ikke vil skyde penge i undersøgelser af raske kvinder, før der foreligger klar dokumentation af nytten. Den dokumentation findes ikke, siger forskerne Ole Olsen og Peter Gøtzsche fra Cochrane Centret på Rigshospitalet, som har gennemgået syv store undersøgelser af mammografiscreening fra Sverige, Canada, Skotland og USA. Ingen pålidelig dokumentation De to får opbakning i The Lancet af tidsskriftets indflydelsesrige og respekterede chefredaktør Richard Horton. Han slutter sin leder således: »Der er i øjeblikket ingen pålidelig dokumentation fra store lodtrækningsbaserede forsøg, der kan støtte screening for brystkræft«. Peter Gøtzsche peger på, at et af de vigtigste argumenter for at indføre screening har været, at det mindsker dødeligheden af brystkræft. Primært fordi det skulle være muligt at opspore selv meget små svulster i rette tid. »Men det argument holder simpelt hen ikke, og det er måske det vigtigste budskab i vores arbejde. Det hedder sig også, at screeningerne skulle betyde, at flere kvinder kan nøjes med at få fjernet selve svulsten og dermed beholde deres bryster. Det holder heller ikke. Tværtimod fører screeningerne til en mere aggressiv behandling af kvinderne, og de har medført en stigning på 20 pct. i antallet af operationer, hvor et helt bryst fjernes«, siger Peter Gøtzsche. 'Screening påvirker ikke dødeligheden' Ifølge de to danske forskere findes der ved screening ofte små langsomt voksende svulster, som inden for resten af en kvindes levetid aldrig ville kunne nå at udvikle sig til kræft, men som alligevel fører til operation. »Når man skal undersøge en rask befolkningsgruppe for kræft er der kun én ting, man med rimelighed skal se på, og det er, om screeningen påvirker dødeligheden blandt de screenede. Det viser vores undersøgelse, at den ikke gør. Vi vil ikke tage stilling til, hvorvidt man skal fortsætte med at screene. Vi er forskere, og vi fremlægger blot data. Men jeg håber, at man husker at fortælle kvinderne om det«, siger Peter Gøtzsche. Sundhedsfaglig direktør i Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), Lone de Neergaard, finder den nye Cochrane-undersøgelse interessant. Men HS vil ikke på en studs gå ind og stoppe sit screeningsprogram. »Vi har hørt mange eksperter være uenige om værdien af at screene, og måske vil der i kølvandet på dette dukke nye argumenter op, som vi i givet fald vil vurdere. Men lige nu er der en landspolitisk udmelding om at screene, og den agter vi at følge«, siger hun.