Forsker foreslår institut for vurdering af risiko

Danmark bør have et uafhængigt institut, der kan vurdere en miljø- eller sundhedsmæssig risiko og sætte den i perspektiv og i proportioner. Det mener professor i miljømedicin, dr.med. Philippe Grandjean, Syddansk Universitet. Forslaget kommer efter en stribe 'sager', der hver for sig har skabt røre: Forarmet uran, der måske kan give leukæmi til danske soldater på Balkan, solcreme, der muligvis forstyrrer vore hormoner, den menneskelige variant af kogalskab - og senest risikoen for at få miltbrand via terrorhandlinger. »For mig at se er alle disse forhold eksempler på, at der er behov for en eller anden form for central risikovurdering. Et institut, der kan forsyne borgerne, forbrugerne og myndighederne med en afbalanceret vurdering af risikoen i forskellige situationer. Det skal være et sted, hvor man kan forvente at få en redelig vurdering af en risiko«, siger Philippe Grandjean. Rationel vurdering ønskes Som formand for en tværfaglig arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. Arbejdsmiljøinstituttet, Danmarks Miljøundersøgelser og Fødevaredirektoratet har Philippe Grandjean været med til at pege på de problemer, der kan opstå, når politikere, borgere, forskere og myndigheder vurderer en konkret risiko helt forskelligt. Disse situationer bør gribes langt mere rationelt an, konkluderer arbejdsgruppen. Gruppen peger bl.a. på, at der ofte kanaliseres mange midler og en meget stor indsats hen til områder, hvor den konkrete risiko reelt er meget lille - f.eks. ved menneskers risiko for kogalskab. Ikke én dansker har fået konstateret den menneskelige variant af kogalskab, men ikke desto mindre er der anvendt 840 mio. kr. på at forebygge sygdommen. Måske ville det være fornuftigt at vurdere, om disse penge kunne anvendes bedre til eksempelvis at forebygge lungekræft, mener Grandjean: »Problemet er, at der i dag ikke findes en mulighed for at skabe en saglig vurdering, en rimelig proportionering af disse risici og den indsats, vi gør på de enkelte områder for at imødegå dem. I et ministerium kan man måske sidde og stirre sig næsten blind på et bestemt problem, mens der i et andet ministerium tumles med en andet problem, der måske reelt er langt større«. Løbsk miltbrand Miltbrandpanikken er et andet eksempel på en sag, der i nogles øjne truer med at løbe løbsk. Men Grandjean vil ikke klandre dem, der reagerer med overforsigtighed. »Det er ikke min opgave at gå ind og sige, at den og den tager helt fejl af situationen. Det, jeg ønsker, er en mulighed for, at folk kan få en reel vurdering af den konkrete risiko«, siger Grandjean.