Flygtninge og indvandrere samler sig stadig

På trods af en politisk målsætning om geografisk spredning af flygtninge og indvandrere over hele landet, finder de alligevel efter få år sammen i bestemte kommuner og boligområder. Det viser rapporten, 'Social og etnisk bestemt bosætning' fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), der blandt andet beskæftiger sig med, hvordan flygtninge og indvandrere indretter sig i Danmark. »Vi kan konstatere, at selvom målsætningen i mange år har været at sprede flygtninge over hele landet, så bor de stadigvæk koncentreret. De klumper sig sammen i de større byer og kommer til at bo i de belastede boligområder, forklarer forskningschef i AKF Hans Hummelgaard, som er ansvarlig for rapporten. Få flygtninge i landkommuner Resultaterne viser, at i Århus Kommune er antallet af flygtninge mere end fordoblet i løbet af ti år - mens antallet i Odense er vokset med 45 procent i samme periode. Flygtningene er omvendt meget underrepræsenteret i landkommunerne. Ifølge rapporten er der således langt til en lige fordeling af flygtninge mellem landets 275 kommuner. Men også den geografiske spredning for indvandrere halter gevaldigt. Således bor en fjerdedel af alle indvandrere i ghettolignende boligområder som Vollsmose i Odense eller Gjellerupparken i Århus, hvor kun 3,6 procent af den øvrige befolkning har adresse. Desuden tegner Københavns Kommune sig for en tredjedel af samtlige indvandrere i Danmark. »Dette bosætningsmønster er meget stabilt og skyldes, at der er en meget stærk tendens til, at indvandrerne gerne vil bo sammen med landsmænd og familie, konstaterer Hans Hummelgaard. Skal bo tre år i anvist kommune Pr. 1. januar 1999 trådte en ny integrationslov imidlertid i kraft, der skal sikre den geografiske spredning af landets flygtninge. Loven betyder, at flygtninge er tvunget til at blive de første tre år i den kommune, hvor de har fået anvist en bopæl. »Vi kan endnu ikke se, i hvor høj grad loven vil påvirke flyttemønstrene. Det er klart, at hvis man bor tre år i en lille kommune, kan det betyde, at man får nogle sociale netværk og dermed får en større lyst til at blive boende, når de tre år er udløbet«, siger Hans Hummelgaard.