Parti overskygger erhverv

Når en kommunalpolitiker skal tage stilling til, hvorvidt den lokale skole skal nedlægges, eller om der skal laves flere cykelstier i byen, er det politikerens partimæssige tilknytning, der tæller. Køn, alder og erhverv er underordnet. »Om man er selvstændig eller ej, spiller en ganske lille rolle. Men slet ingenting i forhold til, hvilket politisk parti man tilhører. En selvstændig er som regel borgerlig. Men om det er en erhvervsmand eller en offentligt ansat, der repræsenterer Venstre eller Det Konservative Folkeparti, er stort set ligegyldigt«, fortæller kommunalforsker Roger Buch fra Syddansk Universitet. Roger Buch henviser til en undersøgelse, hvor han og kollegaen Ulrik Kjær har spurgt kommunalpolitiske kandidater, hvad de betragter som de vigtigste områder i kommunalpolitik. Undersøgelsen viser, at kandidaternes valg af parti er helt afgørende for deres holdninger til for eksempel ældrepolitik og kommunens økonomi. Hvorvidt de er offentligt eller privat ansatte, betyder minimalt. Uenighed om ensartethed Overordnet mener kommunalforskeren, at en rengøringsdame og en privat erhvervsmand, der begge repræsenterer Venstre, er mere ens i kommunalpolitiske holdninger end to erhvervsmænd fra henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet. Men det modsiger Niels Brøchner (V), som er medlem af Århus Byråd og desuden ejer en bilforretning og leder en kursusvirksomhed. »Jeg har flere gange været på kant med mit parti, når der blev truffet beslutninger af politiske årsager. Jeg tænker mere praktisk. Som erhvervsmand går jeg efter resultaterne. Pengene skal tjenes, de skal ikke bare bruges«, siger den århusianske venstremand. Utilfredshed Ifølge kommunalforsker Roger Buch har erhvervsfolk samme motiver for at gå ind i politik, som skolelæreren, præsten og alle andre har. »Drivkraften er utilfredshed. Alle går ind i politik, fordi de vil lave noget om. Når vi taler kommunalpolitik, er det konkrete sager, man vil ind og lave om på. Det handler om cykelstier, skolenedlæggelser og den slags«, siger Roger Buch og forklarer, at det netop er den konkrete og meget lidt ideologiske politik, der gør, at man finder så få holdningsforskelle ude i kommunerne. Kommunale myter Ledere fra det private erhvervsliv mener selv, at de har særlige forudsætninger for at deltage i politisk arbejde. Men det afviser Roger Buch. »Partierne vil gerne have erhvervsfolk med ledelseserfaring ind, fordi det signalerer, at de har potentielle ledere på listen. Men kigger man rundt i landet på borgmestre og udvalgsformænd, kommer de fra vidt forskellige grupper. Der findes ikke tal på, om nogle klarer sig bedre end andre, men generelt tror jeg ikke, at det er tilfældet«. Roger Buch afviser også skrønen om, at private erhvervsfolk løber panden mod en mur, når de går ind i kommunalpolitik og skal samarbejde med en broget flok af lokale politikere, hvor gennemsnitligt 65 procent er offentligt ansatte. »Modstillingen mellem den private og den offentlige sektor er mytologisk. De sidste 15 år har den offentlige sektor lavet mange reformer, og den har importeret mange ledelses- og styringsmetoder fra det private erhvervsliv«, siger Roger Buch. Niels Brøchner har dog andre erfaringer fra Århus Byråd, hvor 28 ud af 31 medlemmer er offentligt ansatte. »Alting går lidt langsommere i det politiske system. I erhvervslivet arbejder man målrettet, og der er konstant konkurrence om, hvem der er bedst til dette og til hint. I politik er der en opposition, som principielt er imod, og det handler meget om magt«.