Grå og våde vintre vinder frem

Antallet af grå vinterperioder med sjaskende regnvejr over minimum tre dage vokser. Det britiske University of East Anglia oplyser, at antallet af hændelser med kraftig nedbør over flere dage er steget med 50-60 procent i løbet af de seneste 40 år. »Tendensen er tydelig, og det har betydning for risikoen for oversvømmelser«, fastslår dr. Tim Osborn fra University of East Anglias klimaafdeling. Briterne har allerede oplevet en større oversvømmelse dette efterår, men endnu kan vandmasserne ikke matche de våde oplevelser fra år 2000, som dr. Tim Osborn betegner som de værste i den tid, der er pålidelige data om. Dr. Osborns data er især markante for 1990'erne - det formentlig varmeste årti i 1.000 år. Også i Danmark begynder vi at mærke konsekvenserne af ændrede klimaforhold. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har for nylig offentliggjort en undersøgelse, der viser, at det regner og sner mere og mere i Nordvesteuropa om vinteren. Konklusionen bygger på en analyse, som DMI har lavet ud fra 40 historiske nedbørsserier fra Danmark, Belgien, Storbritannien, Norge og Sverige. DMI mener, at der nu falder 10-20 procent mere nedbør i løbet af en gennemsnitlig vinter i Nordvesteuropa, end der gjorde for 100 år siden. Når det handler om klima, er der altid naturlige udsving, men DMI kan kun finde halvdelen af forklaringen på stigningen i atmosfærens naturlige variationer. Struktur forandres Det tyder på, mener DMI, at selve klimasystemets grundstruktur er under forandring. »En mulig forklaring er, at atmosfæren på grund af den globale opvarmning indeholder mere vanddamp i dag end i begyndelsen af 1900- tallet«, formoder DMI. Den globale opvarmning er opstået, fordi mennesket siden industrialiseringen tog fart i 1800-tallet har parkeret milliarder af ton kulstof i atmosfæren. Hver gang der i kraftværker, fly, færger og køretøjer brændes kul, olie eller naturgas af, så ryger der ekstra kuldioxid (CO2) op i luften, hvor kulstoffet ophobes. Sammen med metan, lattergas og diverse andre drivhusgasser forhindrer CO2'en en del af solens varme i at slippe tilbage til rummet. Luft og oceaner bliver derfor stadig varmere. Kun begrænse FN's klimaaftale fra Kyoto skal mindske udslippene af drivhusgasser, men det kan kun begrænse og ikke forhindre klimaændringer. Nedbørsundersøgelserne viser derfor, at vi i Nordvesteuropa blandt andet skal tilpasse os mere vinterregn - herunder forebygge, at oversvømmelser får for store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Langt større krav om tilpasning vil givetvis blive et krav til verdens fattigeste lande. For eksempel viser nye analyser, at Uganda og Kenya har udsigt til markant ringere muligheder for at dyrke henholdsvis te og kaffe, hvis temperaturen i gennemsnit stiger med blot to grader. FN's klimapanel vurderer, at det globalt vil blive 1,5 til 6 grader varmere i det 21. århundrede. De danske måleserier viser i øvrigt store forskelle i regnmønstre. I tre af fem serier ses en kraftigt forøget nedbør siden år 1900: Plus 19 procent i København, plus 24 procent i Vestervig i Thy og plus 28 procent ved Nordby på Fanø. I Tranebjerg på Samsø og på Hammerodde, Bornholm, er der stort set uændrede mængder nedbør.