Demensmedicin overrasker

Den medicin, der gives til patienter med demenslidelsen Alzheimers, virker bedre, end man hidtil har troet. Virkningen af medicinen holder længere, og der er endog påvist en vis gavnlig effekt på selv svært demente. Det viser en stribe nye undersøgelser, der som de første dokumenterer langtidsvirkningen af den banebrydende medicin. »Medicinen er faktisk bedre, end vi havde regnet med. Der er naturligt nok hos lægerne en vis skepsis i starten, når der pludselig dukker en medicin op til en sygdom, der anses for uhelbredelig, og hvor man aldrig tidligere har haft nogen form for medicineringsmulighed. Men nu ved vi for første gang, at der vitterlig er tale om en medicinsk behandling, der er værd at gå efter - også selv om den ikke kan kurere patienterne«, siger professor, overlæge, dr.med. Gunhild Waldemar, Rigshospitalets hukommelses- og demensklinik, til Politiken. Tre undersøgelser De nye undersøgelser, hvoraf tre uafhængigt af hinanden er publiceret samtidig i tidsskriftet Neurology, har testet præparatet Aricept. Midlet kom på markedet i september 1997 og ansås for lidt af en medicinsk revolution. Siden er flere andre midler med samme aktive indhold dukket op, og de positive resultater gælder i lige så høj grad for dem, understreger Gunhild Waldemar, der selv har medvirket i en større nordisk undersøgelse af Aricept. »Vores undersøgelse viser, at virkningen holder mindst et år, og det er et utroligt vigtigt resultat. Sagt med andre ord betyder det, at de, der fik medicinen, et år efter stadig er på samme niveau som ved forsøgets start - mens patienterne i placebogruppen, der fik 'snydemiddel', var blevet noget dårligere. Det er resultater, som kan bekræftes af andre studier«, siger Gunhild Waldemar. Forebyggelse Den nye type medicin kan ikke helbrede, lige så lidt som den kan forebygge Alzheimers sygdom. Men medicinen kan hos en del patienter medvirke til at udskyde symptomerne og forværringen af sygdommen, og den kan bidrage til, at mange demente kan beholde i hvert fald en del af deres færdigheder længere end ellers. »Det betyder meget for både den demensramte og dennes pårørende, hvordan man som menneske fungerer i hverdagen. Om man er i stand til at kunne klare sig selv. Og nu ved vi, at medicinen er med til at udskyde tidspunktet, hvor patienterne mister deres dagligdags færdigheder, med gennemsnitlig fem måneder. Men det er et gennemsnit, som dækker over store variationer. Så reelt holder mange af patienterne deres færdigheder meget længere end de fem måneder, og det er med til at fremme deres livskvalitet væsentligt«, siger læge, ph.d. Peter Johannsen, Demensklinikken på Aarhus Kommunehospital, til bladet Demensnyt. Også svært demente De nye medikamenter er kun godkendt til - og testet på - patienter med let til moderat demens. Men overraskende har det vist sig, at medicinen på visse punkter tilsyneladende også kan hjælpe de svært demente, siger Gunhild Waldemar. »Undersøgelser har vist, at medicinen kan skåne de svært demente for nogle af de forfærdelige hallucinationer, de ofte plages af. Ligeledes kan det i visse tilfælde give disse patienter den søvn og den nattero, de ofte har mistet. At det virkelig er tilfældet, har vi faktisk også konstateret blandt vore egne patienter. Der er imidlertid det problem med svært demente, at de ofte ikke selv kan beslutte, om de vil have medicin eller ej. Samtidig er de tit så dårlige, at selv om man måske kan forskyde deres sygdomsforløb en smule, er det et spørgsmål, hvor meget det kan nytte. Hvis det skal gives til svært demente, skal vi nok se lidt mere dokumentation og i øvrigt være indstillet på, at medicinen skal gives på en meget individuel basis og under nøje observation«, mener Gunhild Waldemar.