Danmark kan ikke fjerne folkeskolens modersmålsundervisning i tysk, engelsk, græsk og portugisisk. Og det ligger også tungt med at sløjfe timerne i urdu og arabisk, hvis regeringen ikke vil støde sammen med et EU-direktiv. Det er Undervisningsministeriet selv, hvis nye chef Ulla Tørnæs (V) har annonceret stop for obligatorisk modersmålsundervisning af tosprogede børn, som i sin vejledning til landets skoler fremhæver de internationale forpligtelser. EU-direktiv om indvandrerbørn Dels er der EU-direktivet fra 1977, som oprindeligt kun omhandlede børn af »vandrende arbejdstagere« fra andre medlemslande. I 1989 blev det efter overenskomst med Ministerrådet fortolket til også at dreje sig om indvandrerbørn fra lande uden for EU. Dels peger Undervisningsministeriet også på en række anbefalinger om at iværksætte modersmålsundervisning fra Europarådet, OSCE og andre internationale organisationer, og særligt understreger ministeriet FN's konvention om børns rettigheder, som Danmark tilsluttede sig i 1991. Børnerettighedernes paragraf 29 taler om barnets ret til at »udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, og i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer«. Ifølge leder af Center for Menneskerettigheder, Morten Kjærum, er paragraffen en beskyttelse af det enkelte barn. Hæmningsløst »Børnerettighederne er bløde, men til gengæld hæmningsløse i deres solidaritet med det enkelte barn. Hvis modersmålsundervisning skal fjernes, skal regeringen kunne føre fagligt bevis for, at barnet ikke har hverken sproglig eller integrationsmæssig fordel af den. Og det tror jeg ikke, den kan«, siger Morten Kjærum. Han henviser til, at centret selv har søgt hele fagkredsen rundt uden at finde eksperter, som stiller spørgsmålstegn ved effekten af modersmålsundervisning. Uden resultat. Uenighed om fortolkning Juraprofessor Linda Nielsen ønsker ikke på forhånd at afgøre, om regeringens planer er i strid med børnekonventionen. »Det er svært at afgøre, for i halen på børnerettighederne er der ikke en sanktion, hvor man ved eventuelle overtrædelser kan få rettighederne prøvet ved menneskerettighedsdomstolen. I stedet skal tvivlsspørgsmål forelægges en komité - og om den vil vurdere, at Danmark ved at fjerne den obligatoriske modersmålsundervisning udsætter sig for kritik, tør jeg ikke spå om«, siger hun. Mere sikker i tonen er Videnscenter for Flygtningebørn under Red Barnet, hvor psykolog og programkoordinator Enlisa Khanna siger: »Afskaffes modersmålsundervisningen i folkeskolen, er det i modstrid med FN's børnekonvention og en tilsidesættelse af en stor gruppe nydanske børns rettigheder«, siger hun. Ingen kommentarer Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs om konflikten med de internationale bindinger, ligesom heller ikke Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Gitte Lillelund Bech, har været at træffe. Ifølge Karina Kleivan, konsulent i Videnscenter for undervisning af tosprogede, udbydes modersmålsundervisning bredt i vore nabolande. I Sverige får alle elever tilbudt modersmålsundervisning, hvis der i hjemmet tales et andet sprog end svensk, og i Norge skal kommunen give modersmålsundervisning i så stort et omfang, at børnene er rustet til at kunne følge den almindelige undervisning. I Tyskland er det forskelligt fra delstat til delstat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























