Nesa straffer dårlige betalere

Elselskabet Nesa har bedt en af sine kunder, arbejdsløse Karsten Hviid fra Birkerød, om at indbetale et depositum på 8.000 kroner. Karsten Hviid har gennem det seneste år været bagud, med betalingerne for el og elvarme, og nu har Nesa altså fået nok - både i forhold til Karsten Hviid og 500 andre kunder med mere end seks rykkere. Nesa truer med at lukke for strømmen, hvis ikke de dårlige betalere lynhurtigt betaler et større depositum. »Jeg har ikke en jordisk chance for at låne 8.000 kroner. Det her er tæt på at ligne rockernes dummebøder«, siger Karsten Hviid, der står i Ribers, fordi han er erklæret konkurs med sit firma. Han finder det grotesk, at Nesa ikke giver et varsel i form af et gult kort, inden selskabet går til så drastiske metoder. »Hvor er menneskeligheden«, spørger Karsten Hviid. Han erkender, at han gennem det seneste år har været bagud med betalingen. Samtidig oplyser han, at han har indhentet efterslæbet og ikke længere skylder Nesa én eneste krone. Mange har klaget Karsten Hviid har klaget til Energitilsynet over en for hårdhændet behandling, og det er han ikke ene om. Kontorchef Jan Hansen fra Energitilsynets sekretariat oplyser, at der i alt ligger 14 klager over Nesa til behandling. Sagerne er ikke afgjort, men allerede nu vil Jan Hansen godt slå fast, at Nesa ikke som i de 500 rykkerbreve kan kræve depositum med en frist på kun 11 dage. »Det er helt klart urimeligt«, siger Jan Hansen. Informationschef Lone Rasmussen fra Nesa medgiver, at 11 dage er for lidt. »Vi beklager og har lavet varslet om til 30 dage«, siger Lone Rasmussen. Jan Hansen har stor forståelse for, at Nesa gerne vil have sine penge. Hvis man snyder et elselskab for betaling, så er det ikke et firma, der blot tjener lidt mindre, men naboen og alle andre elkunder, der får lov til at betale. Nødvendighedsvare Samtidig med, at Nesa skal håndhæve sin ret, skal de dårlige betalere imidlertid også have en fair behandling. Tidsfristerne skal være rimelige, og depositum skal stå i forhold til det beløb, elselskabet risikerer at tabe, påpeger Jan Hansen. Derudover er der den pointe, at el er en såkaldt nødvendighedsvare. Hvis en forbruger betaler kontant for fremtidige leveringer, må elselskabet ikke stoppe strømmen, selv om kunden har gæld fra tidligere brugt el. Det princip står fast på baggrund af nogle sager fra 1950'erne for levering af mælk til gadedøren, oplyser Jan Hansen. Han opfordrer utilfredse Nesa- kunder til at kontakte elselskabet for at få en mindelig ordning. Lone Rasmussen ønsker ikke at kommentere den konkrete sag med Karsten Hviid, men hun oplyser, at de dårlige betalere skal stille depositum for, hvad der svarer til 3-5 måneders forbrug af el. Altså en »garanti, der svarer til vores risiko«, som hun siger.