Bedøm mere end karakterer

Til den ene side ligger en skole fra et af Horsens' bedre kvarterer. Til den anden side en skole, der har kæmpet med et dårligt image. Midtimellem ligger Dagnæsskolen, hvis elever kommer »fra middelklassen med en lille pil nedad«, som skoleleder Jørgen Clausen udtrykker det. Også den karakterbog, som skolen i lighed med resten af landets skoler har fået i denne uge, ligger i det middelmådige, og det kunne i hvert fald teoretisk set få nogle forældre til at vandre forbi de røde etagebygninger i det sydlige Horsens og vælge den velrenommerede skole i nabodistriktet i stedet. Vidste det i forvejen Alligevel har skolelederen intet imod 'karakterbøger' til skolerne. Han tror for det første ikke på, at forældre i det ganske land er ret overraskede over, hvordan de enkelte skoler placerer sig. Selv om det er politisk ukorrekt at sige det højt, vidste alle i forvejen, hvilke skoler der har det tungeste klientel. For det andet mener han, at kvalitetsmålinger kan være af det gode. Bare de ikke har det indhold som dem, Undervisningsministeriet har offentliggjort i denne uge med karakterer fra samtlige skoleelevers afgangsprøver sidste sommer. »De tal siger kun noget om en lillebitte del af vores samlede aktiviteter«, siger Jørgen Clausen, der ikke mindst på vegne af byens svagest bedømte skoler er harm: »Et par af skolerne har kæmpet i årevis og virkelig skabt forbedringer, og så kommer sådan et tal og bomber dem tilbage til forfra. Det er synd. Vi prøver faktisk at få hele mennesker ud af den her maskine. Men jeg kan se en ide i at kvalitetsvurdere skolerne, hvis det bruges til at hjælpe os i stedet for til at slå os i hovedet med. I givet fald skal vi bare vurderes på hele det brede arbejde, vi udfører for at sende fagligt og socialt velfungerende borgere ud i samfundet«, understreger skolelederen Svært at måle sociale egenskaber Han må erkende, at han hidtil ikke har set den fuldendte metode til at måle sociale kvalifikationer med. »Men måske skulle vi bruge ressourcer på at finde frem til sådan nogle metoder«, foreslår Jørgen Clausen. Selv om en skole fik flere undervisningstimer, er der jo heller ingen garanti for, at elevernes karakterer bliver væsentligt bedre« En af skolens orienteringslærere, Ulrik Nielsen, har lagt øre til argumentet om, at lærerne burde indstille deres jamren over hitlisterne og i stedet bruge karaktererne konstruktivt til at gennemtrumfe flere ressourcer til de svageste skoler. »Det lyder meget godt, men det er jo ikke sådan, at karaktererne bliver brugt. De bruges af stærke forældre, der læser aviser og går på nettet for at se, hvor de helst vil have deres børn i skole«, siger Ulrik Nielsen. Afgørende familiebaggrund Lærer på skolen gennem 40 år Rita Kjærsgaard tror heller ikke på nogen gavnlig effekt af offentliggørelse: »Selv om en skole fik flere undervisningstimer, er der jo heller ingen garanti for, at elevernes karakterer bliver væsentligt bedre. Der kan nu engang ikke fyldes mere end én liter på en 1-liters flaske«, siger hun og sigter til, at det over alt andet er elevernes familiemæssige baggrund, der bestemmer, hvor godt de klarer sig. Ikke politisk pression I København kan heller ikke formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort Andersen, forestille sig, at sammenligninger af karakterer kan give de svageste skoler et tiltrængt løft: »For det første har vi ikke tradition for at bruge børn som politiske pressionsmidler. Se, her er en skole med nogle dårlige boliger og et dårligt skattegrundlag og dårlige sociale forhold og dårlige karakterer - sådan et gok skal de børn ikke have. For det andet tror jeg ikke på, at sammenligningen af golde tal kan bruges til noget som helst«, siger hun. Anni Herfort Andersen vil ikke afvise en model, hvor eventuelt interesserede forældre selv kunne ringe til en skole og få oplyst karakter- gennemsnit. »Det er det der med at få det blæst op i hysteriske dimensioner, der er galt«, siger lærerformanden. Børneudvalgsformand Else Købstrup fra Kommunernes Landsforening vil ikke udtale sig om, hvorvidt skolerne kan bruge bundkarakterer som argument for flere midler.