Flere på tålt ophold

Flere flygtninge vil komme til at opholde sig i Danmark på såkaldt tålt ophold, fordi de er under mistanke for at have begået alvorlige forbrydelser som krigsforbrydelser eller terror. Det forudser integrationsminister Bertel Haarder (V), der torsdag fremlagde 10 forslag som et led i regeringens anti-terrorpakke. »Jeg kan ikke spå, men der bliver sandsynligvis flere på tålt ophold. Vi vil jo gerne afvise flere, men kan vi ikke sende dem ud, fordi de risikerer at blive udsat for tortur eller dødsstraf, så ender de jo på tålt ophold her i landet«, sagde Haarder. Flere skal tjekkes I de seneste år har 20 personer fået tålt ophold i Danmark. Men med udlændingedelen af antiterrorpakken er der lagt op til, at flere asylansøgere skal tjekkes og afvises med henvisning til kriminalitet og mistanke om kriminalitet: For det første skal efterretningstjenesterne og udlændingemyndighederne frit kunne udveksle oplysninger i sager om familiesammenføring og asyl. For det andet skal bestemmelserne om udelukkelse fra asyl strammes. I dag skal myndighederne henvise specifikt til krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller terror som begrundelse for at afvise asyl til politisk forfulgte. Men fremover kan man få nej til asyl, hvis der er »alvorligt begrundede antagelser« om, at man har begået volds- eller narkoforbrydelser i udlandet - forbrydelser, som, hvis de blev begået i Danmark, ville føre til udvisning. For det tredje skal det være muligt at udvise folk, der allerede har opholdstilladelse, hvis de danske myndigheder finder ud af, at de er dømt for grove forhold i udlandet. Lande med dødsstraf Regeringens problem er imidlertid, at netop de lande, som man accepterer flygtninge fra, samtidig typisk er lande, som bruger dødsstraf og tortur. Ifølge de internationale konventioner vil myndighederne derfor kun kunne sende folk tilbage til lande som Canada, Polen, Norge og Finland samt EU-landene. Tæt overvågning Når man ikke kan sende formodede kriminelle ud, skal de i stedet overvåges. Hvert halve år skal myndighederne tjekke, om det er blevet muligt at sende dem tilbage. Samtidig kan de lokale politikredse beslutte, at udlændinge på tålt ophold hver 14. dag skal melde sig til politiet. »Der er forskel på at kunne bevæge sig frit rundt i Danmark og så være én, der faktisk skulle udvises, og som bliver sat fast, hvis han ikke melder sig«, sagde Bertel Haarder. Muligheden for at frihedsberøve personer gælder dog ifølge ministeriets præsentationspapir kun i tilfælde, hvor personerne både udebliver, og hvor det »er nødvendigt for at afgøre, om der er opstået mulighed for at sende dem ud af landet«. Dermed er der stadig lang vej til at opfylde regeringsgrundlagets løfte om generelt at placere folk på tålt ophold »i den lukkede del af Sandholmlejren«. Det Danske Center for Menneskerettigheder har da også tidligere peget på, at denne del af regeringsgrundlaget ikke kan gennemføres, da det strider mod princippet om, at man skal for en dommer, før man bliver frihedsberøvet. Bertel Haarder siger imidlertid, at planerne »bliver et led i regeringens udlændingepakke, som kommer senest 1. marts«. Justitsminister Lene Espersen (K) erkender dog, at det bliver vanskeligt. »Det har vist sig, at det er en juridisk meget vanskelig problemstilling, og vi må se, hvor langt vi kan komme inden for rammen af konventionerne«, siger Lene Espersen.