Selvransagelse ved juletid

Socialdemokratiet er gået i tænkeboks. Efter vælgernes lammende lussing har partiformand Poul Nyrup Rasmussen givet sine partifæller lektier for i julen. De skal tænke over, hvordan det 130 år gamle parti skal komme igennem krisen og tiltrække vælgerne med en moderne socialdemokratisk vision. I de sidste uger har Nyrup haft socialdemokraterne til kaffe og gruppearbejde på sit kontor. Han har delt S-folketingsgruppen op i mindre grupper for at diskutere, hvordan partiet skal reagere på det valgnederlag, der for første gang siden 1924 fratog Socialdemokratiet positionen som Danmarks største parti. En af grupperne består af de unge. Både de helt nyvalgte, og de unge med nogle års erfaring fra Christiansborg. Den nye S-gruppe tæller 13 under 40 år, og Politiken har talt med en række af dem om deres bud på vejen frem. »Vi skal simpelt hen genfinde troen på fremtiden«, siger den 27-årige Sophie Hæstorp Andersen. Det menneskenære Hun og flere andre af de unge mener, at Socialdemokratiet skal opruste på de »menneskenære« politikområder. »Vi skal fange den dagsorden, befolkningen har, og sørge for at komme med bud på løsninger på de problemer, folk oplever i deres hverdag«, siger René Skau Björnsson, 34 år. »Befolkningens dagsorden er ikke økonomi og arbejdsløshed. Det er bolig, uddannelse, sygehuse og udlændingepolitik. På de områder skal vi komme med helt konkrete udspil«. Bred uenighed Når det gælder udlændingepolitikken er de unge socialdemokrater lige så uenige som deres ældre partifæller. René Skau Björnsson hører til dem, der mener, at S bør forhandle med regeringen om at stramme udlændingelovgivningen. »Der er brug for en bred aftale. Socialdemokratiet må leve op til sin forpligtelse og være parat til at gå på kompromis. Vi skal ikke holde os ude, bare fordi Dansk Folkeparti deltager. Vi bør ikke skabe mere polarisering, men være med til at skabe anstændighed«, siger han. »Ved valget fik vi et klart signal fra vælgerne om, at udlændingepolitikken optager og bekymrer dem. Så kraftigt et signal om, at vi ikke har været gode nok til at integrere, kan vi ikke sidde overhørig«. Udlændingepolitik Også Morten Bødskov, 31 år, ser udlændingepolitikken som et problem for partiet. »Vi bliver nødt til at formulere et svar på danskernes bekymring«, siger Bødskov, der mener, at svaret skal bygge på tre forudsætninger: Vi skal ikke tage flere, end vi kan klare. De, der er her, skal integreres bedre. Hvis der kommer flere, end vi kan klare, må vi begrænse adgangen til Danmark. Andre mener, at det er helt utænkeligt, at Socialdemokratiet kan være med i en bred aftale om udlændingepolitikken. »Diskussionen er nærmest teoretisk. For mig overstiger det enhver form for kreativ tænkning«, siger den 29-årige Sandy Brink. Samme holdning har den 27-årige Pernille Blach Hansen, og netop udlændingepolitikken nævnes - uden for citat - som en væsentlig årsag til, at hverken Brink eller Blach er inviteret med i en anden politisk diskussionsgruppe. Unge til diskussion Her sidder Socialdemokratiets nye udlændingeordfører Ritt Bjerregaard for bordenden. Ved siden af Nyrups initiativ har hun inviteret en gruppe af unge socialdemokrater til at diskutere politik og partiets fremtid. Initiativet har sat rygter og usikkerhed i gang i partiet. Flere mener, at hun prøver at knytte de unge til sig med henblik på fremtidige magtkampe om ledelsen i partiet. Det er velkendt, at Ritt Bjerregaard varmt støtter tidligere boligminister Lotte Bundsgaard, 28 år. Flere af de unge understreger dog, at spørgsmålet om partiets ledelse først kommer i næste omgang og muligvis først efter næste valg. »Vi skal klare politikken først og så personerne. Men i løbet af det næste halve år vil man nok kunne se, hvem der præger debatten om vores politikudvikling og dermed, hvem der får noget at skulle have sagt i fremtiden«, siger Sophie Hæstorp Andersen. Endnu ingen magtkamp Endnu er der heller ingen tegn på magtkampe i partiet. Fløjene står endnu så uklart, at de kan betegnes som et væld af »enhver-er-sig-selv-nærmest-fløje«. Stemningen er til selvransagelse og til at finde det politiske svar på beskeden fra vælgerne. »Vi skal have sat ord på, hvordan Socialdemokratiet skal forholde sig til fællesskabet og individualiteten. Mange opfatter os som imod frihed for det enkelte menneske. Det er jo ikke rigtigt, og jeg er træt af at blive kaldt et system-menneske«, siger Pernille Blach Hansen. Jagt på tidsånden Flere af de unge peger på, at Venstre har haft stor succes med at fange tidsånden med plusord som frihed og valgfrihed. »Her har Venstre godt fat, men deres svar er forkerte. Vi skal finde vores svar på en moderne offentlig service med flere valgmuligheder. F.eks. ved at åbne for tilkøbsydelser«, siger Morten Bødskov, der opfordrer sit parti til at se udfordringen som et resultat af Socialdemokratiets egen succes. »Det er vores indsats for uddannelse til alle, der betyder, at vi i dag står med kritiske, stærke og individualistiske borgere«. Idéudvikling Mens nogle af de unge ønsker konkrete politiske oplæg og handling så hurtigt som muligt, ser andre idéudviklingen som en proces, der skal være mere fundamental og føre frem til et nyt og moderne principprogram vedtaget på kongressen i 2004. »Vi skal i gang med det helt basale. Hvad betyder frihed, lighed og broderskab eller måske snarere solidaritet i det 21. århundrede. Hvor ligger ulighederne i dag. Hvis vi ikke ved det, kan vi heller ikke finde ud af, hvad solidaritet vil sige«, mener Sandy Brink. Også Thomas Adelskov, 37 år, mener, at partiet skal »vende de grundlæggende værdier i luften igen«. »I de sidste 20 år har vi diskuteret økonomi og beskæftigelse. Mens et afgørende område som uddannelse har været forsømt«, siger Adelskov, der mener, at det bør være et højt prioriteret socialdemokratisk område. Især efter, at en OECD-rapport har vist, at det danske skolesystem ikke har succes med at bryde den sociale arv. 'To minutter i 12' Når det gælder processen, er flere af de unge enige om, at politik-udviklingen ikke kun skal foregå i folketingsgruppen. Hele partiet skal med, og flere ønsker også, at partiorganisationen fornyr sig. Det tema førte til heftig debat i midten af 1990'erne, da en gruppe yngre socialdemokrater stod bag oplægget 'To minutter i 12'. »Nu er klokken jo over 12, og vi bliver nødt til at tage debatten, selv om det uden tvivl kræver blod, sved og tårer«, siger Lotte Bundsgaard. Også kontakten med befolkningen skal forbedres, mener flere af de unge. Næstformand Lene Jensen, 37 år, oplyser, at det er tanken at finde en metode til at inddrage danskerne bredere, inden det nye principprogram skal vedtages. »Hvis vi vil være en bærende kraft i samfundet, må vi også lytte til, hvad samfundet forventer af Socialdemokratiet anno 2004«, siger Lene Jensen. Mens 24-årige Mette Frederiksen opfordrer partiet til at »komme op på ølkassen igen« og opfatte sig selv som en bevægelse. »Vi skal have politik uden om medierne. Vi skal direkte ud til folk og snakke politik«, siger Mette Frederiksen, der selv førte valgkamp ved at stemme dørklokker. »Og så skal vi have ærligheden tilbage. Vi skal gøre op med løgnen om, at Danmark kan komme til at se ud som i fortiden. Vi skal f.eks. ærligt fortælle danskerne, at vi har et multietnisk samfund, og at vi går ind for EU som en politisk union. Vi kan ikke få diskussionen med de utrygge, når man påstår, at euroen bare handler om vekselgebyr, og den tidligere statsminister sagde, at vi ikke skulle have et multietnisk samfund«, siger Mette Frederiksen, der forstår, at debatten er gået skævt i kampen for magten. »Men vi mistede jo magten, og politik handler altså også om oplysning og om at turde vise lederskab«.