K anklages for løftebrud

De konservative anklages nu direkte for løftebrud, fordi den irakiske hærchef, der mistænkes for folkedrab mod kurderne, stadig bor i sin lejlighed i Sorø. I valgkampens hede lovede den konservative leder Bendt Bendtsen, at hærchefen Nizar al-Khazraji ville blive låst inde, lige så snart en ny VK-regering kom til magten: »Generalen er på tålt ophold og kunne lige så godt sidde på Flakfortet eller i et asylcenter, og dér anbringes han i samme sekund, vi har overtaget regeringsmagten,« sagde den konservative leder Bendt Bendtsen til B. T. og DR. Der er imidlertid ikke lovhjemmel til at låse hærchefen og andre på tålt ophold inde, erkendte justitsminister Lene Espersen (K), inden hun gik på barselsorlov. Hun forklarede i Politiken, at det er en juridisk meget vanskelig problemstilling. Krav om forklaring Socialdemokratiets retsordfører Sandy Brinck forlanger en forklaring. »Bendt Bendtsens løfte er brudt, det er jo helt utvetydigt. Det undrer mig, at Bendt Bendtsen med hans mangeårige erfaring som betjent ikke kender det juridiske grundlag for at frihedsberøve folk«, siger hun. I regeringsgrundlaget for VK-regeringen i afsnittet om hårdere kamp mod kriminalitet står der, at krigsforbrydere og andre på tålt ophold »skal sættes i den aflukkede del af Sandholmlejren - eller et andet egnet sted - indtil det er afgjort, om de skal retsforfølges eller ej«. Intet nyt Men da integrations- og justitsministeren i forrige uge fremlagde regeringens terrorpakke, indeholdt den blot den tidligere regerings forslag om at indføre meldepligt for personer på tålt ophold, og det kun i tilfælde, hvor personerne udebliver. Regeringen havde valgt at skyde spørgsmålet om frihedsberøvelse til hjørne, så det »bliver en del af regeringens udlændingepakke, som kommer senest 1. marts«. Spørgsmålet er dog, om det overhovedet er muligt at ændre loven. Det Danske Center for Menneskerettigheder har tidligere peget på, at denne del af regeringsgrundlaget ikke bør gennemføres, da det strider mod det fundamentale princip om, at alle har ret til at komme for en dommer, før de bliver frihedsberøvet. Retsordfører Sandy Brinck har i Folketingets spørgetid spurgt justitsminister Lene Espersen (K), hvilket grundlag regeringen har for at gennemføre frihedsberøvelser. Sandy Brinck henviser til, at både statsadvokaten og politimesteren i Ringsted har sagt, at der ikke er grundlag for varetægtsfængsling af den tidligere hærchef i Sorø. Lene Espersen svarede, at en lovændring »hører under udlændingeområdet, og det er integrationsministeren, der derfor har ansvaret for at gennemføre den del af lovgivningen.« Sandy Brinck mener dog, at der er tale om en manøvre for at skyde løftet fra sig. »Selvfølgelig hører frihedsberøvelse under domstolene og altså Justitsministeriet. Det har ikke skortet på store armbevægelser, men sagen er, at virkeligheden er ved at indhente regeringen. Man hiver ikke blot folk ind bag tremmer, før de har været for en dommer, for vi lever ikke i en bananrepublik«, siger Sandy Brinck. Varm kartoffel Ifølge Politikens oplysninger har højtstående embedsmænd i Integrationsministeriet været stærkt utilfredse med, at den varme kartoffel er havnet på deres bord. Sagen vil da også blive drøftet i det tværministerielle udvalg med deltagelse af både justits-, integrations- og beskæftigelsesministrene, der forbereder regeringens udlændingepakke. Bertel Haarder ønsker ikke at kommentere sagen, før udlændingeudspillet bliver offentliggjort.