Nyt styre til universiteter

Allerede til næste år vil der ske en mindre revolution på landets 11 universiteter. Den gamle styreform med konsistorium skal erstattes med eksterne bestyrelser, hvor skarpe profiler fra erhvervslivet skal sidde med ved bordet. Den ny minister for videnskab, teknologi og videnskab, Helge Sander, ønsker nemlig, at universiteterne i fremtiden målretter uddannelserne efter erhvervslivets behov. Men de nye opgaver bliver ikke fulgt til dørs af flere penge. Regeringen skal nemlig leve op til valgløftet om skattestop. Det vil ramme universiteterne, siger ministeren, der samtidig bebuder en større kulegravning af ministeriernes sektorforskning.

Hvad er din vision for fremtidens universitet - sådan helt foroven? »Vi skal skabe en mere erhvervsrettet profil på universiteterne. Men det behøver ikke være ens alle steder. Der er 11 universiteter med hver sit særpræg, og det skal vi selvfølgelig tage hensyn til. Min overskrift er at skabe en dialog ud fra forskningskommissionens betænkning« Hvis vi nu tager betænkningen helt konkret, så har de peget på, at man skal have eksterne bestyrelser. Sådan en mere privatiseret slags form for universitet. Hvordan og hvornår kommer det igennem? »Jeg tør ikke sætte dato på, men det er noget, som jeg vil starte på meget tidligt i det nye år«. Og det overordnede mål er? »At få en bestyrelsesmodel, hvor universiteterne får input udefra«. Hvad er det, der er forkert ved den model, der er i dag? »Fremover skal vi sikre os, at universiteternes uddannelser svarer til samfundets behov. For eksempel skal vi nok putte flere ressourcer i de naturvidenskabelige og tekniske områder. Men det betyder ikke, at ministeren kommer til at sidde og banke i bordet. Idéerne skal netop komme fra en bestyrelse, som har skoene på ude i samfundet, hvor aftaget er. Derfor har jeg eksempelvis henvendt mig til Dansk Industri, og spurgt dem, om de er parate til at ofre det, som skal til. Det skal være folk fra centrale pladser på relevante områder i virksomhedernes ledelse, der skal ind i bestyrelserne«. ProfessionaliseringMen ideen er - sådan på sigt - at der skal være eksterne bestyrelser? Sådan en slags professionalisering af universiteterne? »Ja, det kan man godt sige. Under en eller anden form. Den præcise form tør jeg slet ikke give et bud på nu. Derfor bruger jeg ordet dialog«. Betyder den ny bestyrelsesmodel ikke, at studerende og lærere får mindre indflydelse, når de ikke selv er med til at udpege bestyrelsen? »Det er jeg ikke så nervøs for. Hvis man vil ændre, så er der nogen, der får knap så meget indflydelse. Men jeg er overbevist om, at tiden er til nytænkning. Men igen fornemmer jeg, at bestyrelsesmodellen skal tilpasses de enkelte universiteter«.

Hvis vi så kigger på sektorforskningen under de forskellige ministerier. Hvad skal laves om der? »Vi ønsker sammen med forskningsrådet at lave en analyse af de cirka 30 sektorforskningsinstitutioner, vi har i dag. Ikke alle kan være lige effektive og hensigtsmæssige«. Tror du, nogle nedlægges? »Det kan jeg ikke forestille mig andet. Når vi taler om sektorforskning, nævn og institutter, så kunne man forestille sig, at nogle kunne kobles sammen med andre for at gøre dem stærkere og mere konkurrencedygtige.« Der er jo mange røster, der er bange for, at en borgerlig regering betyder nedskæringer på universiteterne mv.? Hvad har du at sige til de røster? »I første omgang bliver der tale om en slags brandslukning for at lave nogle af de ændringer, som vi er nødt til at foretage for at leve op vores løfter fra valgkampen. Hvor vi lander her i første fase, afhænger af de mange penge, der skal til for at finansiere skattestoppet. Det klart, at der sker nogle omprioriteringer, som også vil ramme universiteterne. Men en mere erhvervsrettet profil er ikke kun ensbetydende med nedskæringer. Det er ikke et enten-eller. Idéen med det ny ministerium er at skabe en naturlig kobling mellem universiteter, forskning og produktion«.

Større interesse
Hvad tror du den studerende kan komme til at mærke af forandringer med dig som minister? »Jeg tror den studerende vil komme til at mærke, at der i miljøet vil være endnu større interesse for de ting, de beskæftiger sig med. At den studerende i endnu højere grad vil blive opmærksom på, at der vises interesse for, hvad der skal ske bagefter. Det mener jeg er et gode for os alle sammen. For hvis ikke vi fokuserer mere på det, tror jeg, vi skaber store problemer for os selv. Det er også derfor jeg fornemmer, at der en rimelig positiv stemning. Jeg går optimistisk til de første møder med rektorerne, når vi har skudt nytårsraketterne i vejret«.