Danmark bør få lavet en national handlingsplan for, hvordan vi beskytter os mod de globale klimaændringer og udsigten til stigende vandstande i havene. Det mener direktør Per Roed Jakobsen fra Kystdirektoratet. Direktoratet har blandt andet medansvaret for de store sønderjyske diger ud mod Vesterhavet. Allerede nu foreslår Kystdirektoratet, at et af de store sønderjyske diger bliver forstærket, så det kan klare de højere vandstandsstigninger. Det er første gang, det sker. Kystdirektør Per Roed Jakobsen opfordrer også kommunerne og de lokale digelav til at se kritisk på de mere end 1.000 kilometer eksisterende danske diger. Det gælder især de mange lave diger, der beskytter byer, sommerhusområder og landbrugsområder langs de indre danske farvande. Kystdirektoratet har allerede lavet et materiale, som påviser, hvor i landet problemerne er størst. »Langs de indre farvande skal der ikke mange centimeter vandstandsstigninger til, før sikkerhedskriterierne ændrer sig. De kommer ikke her og nu. Jeg tror roligt, man kan se 20 år frem, før de slår igennem. Man har altså god tid til ved rettidig omhu at udbedre digerne. Ikke mindst der, hvor man alligevel skal i gang med anlægsarbejder. Så koster det ikke så meget«, siger Per Roed Jakobsen. Skadet dige forstærkes Kystdirektoratet er ved at lave et forslag til, hvordan det 13,3 km lange Rejsby Dige mellem Ribe og Tønder kan forstærkes. Diget blev skadet under den voldsomme decemberorkan i 1999, og hvis det nu alligevel skal forstærkes, foreslår Kystdirektoratets eksperter, at man bygger Rejsby Dige omkring en halv meter højere, så det kan modstå de varslede havstigninger. Merprisen for at fremtidssikre Rejsby Dige er op mod omkring syv millioner kroner. »Jeg imødeser, at vi vil revidere vores vandstandsstatistikker for hele landet hvert femte år. Hvis det begynder at løbe fra os, vil vi opdage det«, siger Per Roed Jakobsen. »Det er ikke vandstanden i sig selv, jeg er mest nervøs for, men mange taler om en forøget stormhyppighed. Den er jeg mere nervøs for«, siger Per Roed Jakobsen. Statsgeodæt Per Knudsen fra Kort og Matrikelstyrelsen har ved hjælp af satellitmålinger påvist, at havene tilsyneladende stiger mere i den nordlige del af Atlanterhavet end i flere andre dele af verden. De lavtliggende områder er i dag beskyttet af mere end 1.000 km diger. Det betyder, at næsten en syvendedel af hele vores 7.300 km lange kyststrækning har diger. Det kan være alt lige fra små dårligt vedligeholdte og sammensunkne jordvolde til egentlige høje diger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























