Det bliver op til en gruppe borgmestre med praktiske erfaringer med integrationspolitik at afgøre striden mellem Venstre og de konservative om midlerne til at sikre, at børn med indvandrerbaggrund taler dansk, når de begynder i skolen. Borgmestrene bliver i dag præsenteret for VK- regeringens udspil til strammere udlændingepolitik. »Vi vil drøfte med borgmestrene, hvad der skal til for at sikre, at børn kan dansk ved skolestart. Det er selvfølgelig en forudsætning for at kunne lære noget, og det må alle være enige om«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde i går. Strid om børnehavetvang Dermed undlod han at skære igennem i striden mellem den konservative retsordfører, Helge Adam Møller, der vil indføre børnehavetvang for børn uden et tilfredsstillende dansk, og integrationsminister Bertel Haarder (V), der har afvist tanken. Men Anders Fogh Rasmussen røbede dog, at han ser mange problemer i tvang. F.eks. hvordan kommunen får afhentet børn, der trods et påbud alligevel ikke møder op i børnehaven. »Nu har ordførerne været fremme med forskellige synspunkter og forslag, men vi vil meget gerne høre borgmestrenes råd, før regeringen lægger sig fast«, sagde Fogh, der understregede, at regeringen vil lytte nøje til borgmestrenes input. 20 borgmestre til møde Omkring 20 borgmestre - både fra S og V - fra kommuner med mange flygtninge og indvandrere er inviteret til mødet hos Bertel Haarder her til formiddag. Ideen er, at de skal tages med på råd, inden regeringen fremlægger sit endelige udspil 1. februar. Flere borgmestre afviser tvang som et middel til at lære børnene dansk inden skolestarten. »Det er slet ikke problemet. Selvfølgelig er der nogle børn af indvandrerforældre, der ikke taler fuldstændig dansk. Men vi får også etnisk danske børn i skole, som ikke har et så godt sprog, at de kan drage fuld nytte af undervisningen«, siger Herlevs borgmester Kjeld Hansen (S). Han oplyser, at Herlev Kommune kun oplever sprogproblemer med en håndfuld børn ud af flere hundrede 1.-klassebørn hvert år. Kommunen har et førskoletilbud til elever med sprogvanskeligheder, som fungerer uden tvang. I Høje-Taastrup peger borgmester Anders Bak (S) på, at kommunen for et par år siden - som landets første - gennemførte en integrationspolitik for småbørn. Gennem almindelig kontakt til familierne med blandt andre sundhedsplejersker er det lykkedes at få ni ud af ti børn af udlændinge i daginstitution. Det er lige så mange som danske børn. Socialdemokratiet er dog klar til at hæve aldersgrænsen til 23 år, siger integrationsordfører Ritt Bjerregaard. Resten af udspillet vil S først forholde sig til, når det offentliggøres efter Bertel Haarders møde med borgmestrene. Udspillet indeholder strammere asylregler og strammere regler for familiesammenføring. Blandt andet vil regeringen indføre en forsørgelsesgaranti på et femcifret beløb, før man kan få en ægtefælle til Danmark. Der skæres på samtaler Ifølge dagbladet Informations kilder diskuteres det f. eks. at skære i poster som samtaler med asylsøgere, formidling af virksomhedspraktikpladser, undervisning i brug af pc og udfærdigelse af levnedsbeskrivelser og jobansøgninger samt drift af f. eks. Dansk Røde Kors´ aktivitetshus på Christianshavn. Udgifterne til asylsøgeres ophold i Danmark beløb sig sidste år til godt og vel en milliard kroner. Regeringen plan er allerede i år via finansloven, som fremlægges 29. januar, at barbere fire til seks pct. af det beløb, og målet er i løbet af tre år, at udgifterne skal være nedbragt med ca. 200 mio. kr., skriver Information.