Kommuner vil fortsætte modersmålstimer

Stadig flere kommuner vil kæmpe for at tosprogede børn fortsat kan få modersmålsundervisning. I et brev til undervisningsministeren opfordrer kommunale repræsentanter fra V, K og S til at tilbuddet og støtten fortsætter. I brevet anmoder repræsentanter for kommunerne i København, Randers, Århus, Esbjerg, Odense, Frederiksberg og Ålborg om, at de statslige midler til modersmålsundervisningen bevares til de kommuner, der fortsat ønsker at give udenlandske familier dette tilbud. Baggrunden er, at den borgerlige regering har bebudet et lovforslag, der afskaffer modersmålsundervisningen som et obligatorisk tilbud. Ifølge Ritzaus oplysninger er også andre kommuner langt fremme med overvejelser om at fortsætte tilbuddet på grund af god erfaring med, at modersmålsundervisning generelt letter udenlandske børns indlæring af dansk. Københavnsk initiativ Det er den københavnske uddannelsesborgmester Per Bregengaard (EL), der har taget initiativet. »Der er fuldstændig enighed blandt alle fagfolk, nationalt såvel som internationalt, om værdien af modersmålsundervisningen. Det svarer også til de erfaringer, vi har gjort i København, og desuden påpeger fagfolk, at der findes væsentlige nationaløkonomiske gevinster ved at have en befolkning med mange forskellige kompetencer«, siger Bregengaard til Ritzau. I Københavns Kommune er der afsat midler til modersmålsundervisningen på budgettet for 2002. Borgmesteren anser det for givet, at undervisningen fortsætter til udgangen af skoleåret 2002-03, og med den nuværende politiske sammensætning af borgerpræsentationen finder han det sandsynligt, at den vil fortsætte også efter. Med eller uden tilskud fra staten. Per Bregengaard skønner, at modersmålsundervisningen i øjeblikket koster Københavns Kommune ni millioner kroner om året, staten har hidtil betalt de otte. Medunderskrivere fra Venstre Blandt underskriverne på brevet til undervisningsminister Ulla Tørnæs og fungerende undervisningsminister Helge Sander er partifællerne Nils Bell, der er rådmand for skole og kultur i Aalborg Kommune, og Jan E. Jørgensen, der er rådmand for børne- og undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune. »Det er ikke min holdning, at modersmålsundervisningen skal væk. Ifølge sprogforskere er det en fordel for at lære dansk, og jeg har intet belæg for at sætte mig op mod sagkundskaben«, sagde Jan E. Jørgensen den 3. december til Politiken. Netop det faktum, at også visse lokalpolitikere fra regeringspartierne støtter modersmålsundervisning, betyder, at borgmester Bregensgaard tror på en mulig effekt af brevet. »De befinder sig noget tættere på virkelighedens verden end ministre og Christiansborg-politikere. Regeringens holdning til modersmålsundervisningen tager udgangspunkt i en overordnet ideologisk grundholdning, mens faglige synspunkter tilsyneladende ikke tæller, anfører Bregengaard. Kvalitetsløft Tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager (R) var længe skeptisk over for kvaliteten af modersmålsundervisningen, men henviser til, at den de seneste år er blevet markant forbedret. »I min ministertid fik vi forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet til at undersøge spørgsmålet«, siger Vestager. »Der findes tre bind i ministeriet, som godt nok ikke siger entydigt ja eller nej til værdien af dette tiltag. Men de understøtter de mange resultater og erfaringer fra skolernes hverdag, som også siger, at der ikke eksisterer noget modsætningsforhold mellem modersmålsundervisning og danskundervisning«, siger Margrethe Vestager. Ifølge undervisningsminister Ulla Tørnæs har hendes ministerium ikke kendskab til de undersøgelser på området, som politikere og fagfolk betjener sig af.