Regerings-ja til PET-åbenhed

Regeringen støtter et overraskende vidtgående udspil om større åbenhed fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Udspillet skal sikre, at befolkningen får bedre indblik i efterretningstjenestens vurderinger af truslen fra eventuelle terrorgrupper, racister og andre ekstremister. Både højre og venstre side af Folketinget hilser den nye plan velkommen. Det skal ses på baggrund af, at PET igennem flere år blevet kritiseret for at være en af Europas mest lukkede efterretningstjenester. »Jeg støtter tanken om en mere åben efterretningstjeneste - selv om en vis form for diskretion selvfølgelig er nødvendig for PET«, siger fungerende justitsminister Brian Mikkelsen (K). Hjemmeside PET har i Politiken forklaret, at tjenesten blandt andet er parat til at indføre egen hjemmeside, afgive en offentligt tilgængelig årsrapport, afholde pressemøder, ansætte en pressekoordinator samt oprette en e-mail-adresse, som borgerne kan henvende sig på. Brian Mikkelsen (K) tilføjer, at han selvfølgelig først kan tage stilling til de enkelte initiativer, når han har set oplægget fra PET. Den socialdemokratiske retsordfører Sandy Brinck støtter også planen. Hun mener, at det er en god idé, at PET skeler til erfaringerne fra den norske og svenske efterretningstjeneste, som gennem flere år blandt andet har afgivet offentligt tilgængelige årsrapporter. »Det er klart, at der er et dilemma i forhold til beskyttelse af kilder og retssikkerhed, og der glæder det mig, at man har udenlandske erfaringer at trække på«, siger hun. Sandy Brinck mener, at man næppe skal forvente sig, at tjenesten afgiver flere oplysninger, end man kan skaffe via andre kilder. Alligevel er det sundt at få offentligt indsigt i, hvordan PET vurderer de mulige trusselsbilleder. Kontrol Lektor på Lunds Universitet Jakob Gustavsson forsker i demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne. Han advarer dog om, at man generelt bør tage det med et gran salt, når politikere kræver større åbenhed. »Der findes et spil. Politikere siger, at de vil have information, men når det kommer til kridtstregen, så er det ikke sikkert, at ministeren ønsker at vide for meget: Gør det, som behøves, men læg ikke ansvaret på mig«, siger Jakob Gustavsson. Større åbenhed er blandt andet blevet tvunget igennem, fordi efterretningstjenesterne i Norge og Sverige ligesom PET er blevet grebet i overvågning af lovlige politiske aktiviteter på venstrefløjen. I Sverige og Norge har det ført til regler om, at ulovligt overvågede kan få indsigt i egne sager, men i Danmark findes ikke tilsvarende regler. Søren Søndergaard fra Enhedslisten har selv prøvet at blive overvåget. PET-agenten og venstremanden Anders Nørgaard infiltrerede SAP i begyndelsen af 1980'erne. Siden Berlinmuren »Jeg synes ikke, der er nogen argumenter mod mere åbenhed, så det skal PET da bare gøre. Men hvis jeg skal tro på, at PET ønsker en ny begyndelse med åbenhed, så er forudsætningen, at PET af egen drift kommer med en redegørelse om det, de har lavet før Berlinmurens fald. Og vel at mærke en redegørelse, som ikke bare indeholder det, der er kommet frem via andre kanaler«, siger Søren Søndergaard.