Mediestorm i moskeen

»Allaaaahhhh«. Lyden af bøn blander sig med lugten af røgelse, hver gang den blå dør til Nørrebro Kulturcenter i Heimdalsgade bliver åbnet. Indenfor på hylderne står allerede 20-25 par fodformede sko, men pressefolk er ikke velkomne - heller ikke hvis de tager støvlerne af. »Vi ved ingenting, vi vil ikke snakke. Ud, ud!«, råber en høj ca. 25-årig lyshåret sønderjyde med skægstubbe og genner Politiken på strømpesokker ud i opgangen. Moskeen på 1. sal i Heimdalsgade er blevet centrum i medieorkanen omkring den danske statsborger, der er fanget af amerikanerne i forbindelse med krigen i Afghanistan. Uden for det slidte, gule murstenshus møder Politiken Jyllands-Posten, De tre Stiftstidender og Jydske Vestkysten, TV 2 og TvDanmarks Lokalrapporten, samt nyhedsbureauet Ritzau. Alle er mødt op, fordi sidstnævnte har viderebragt formiddagsbladenes oplysninger om, at fangen har haft tilknytning til moskeen, der betegnes som »yderst rabiat«. Vrede blandt troende Det er tydeligt, at ingen af muslimerne på vej til og fra bøn ønsker 15 minutters berømmelse - ikke engang 15 sekunder. Mange af de skæggede mænd smiler venligt, når man begynder første sætning, men går i tavs vrede, når de hører, at moskeen er sat i forbindelse med Talebanstyret. »Vi er helt almindelige mennesker med kone og børn, der bare praktiserer vores religion. Vi kender ikke manden, og der går så mange rygter. Nogle siger, at han er fra Århus«, siger sønderjyden, der ligesom sine trosfæller af udenlandsk herkomst ikke vil opgive sit navn. Medier skaber uro i miljø Medierne skaber ikke kun uro i Heimdalsgade. Folk i København og omegn med efternavnet Maimouni bliver kimet ned af pressen, fordi B.T. har offentliggjort dette bud på fangens navn - et bud, der ifølge Politikens oplysninger ikke er korrekt. I Taastrup sidder Abdeslam El Maimouni med sin bror Soufian og griner lidt af alle forespørgslerne, om han har familie i et fangehul i Afghanistan. Men muslimerne på Nørrebro synes ifølge formand for Fædregruppen og kommunal konfliktløser Khalid Alsubeihi, at det hele er alt andet end morsomt. »Jeg kan godt forstå, at medierne prøver at finde ud af, hvem manden er. Men samtidig pisker de en stemning op ligesom efter 11. september, hvor muslimerne bliver mistænkeliggjort over en kam. Det skaber grobund for had til samfundet. Det er sådan noget, som kan være med til at få flere danske muslimer til slutte sig til al-Qaeda«, mener han. Et personligt valg Khalid Alsubeihi mener, at det er »et personligt valg, når en mand tager af sted for at kæmpe for sine synspunkter«. Han finder flere mediers gisninger om, at moskeen i Heimdalsgade systematisk skulle rekruttere talebankrigere absurd. »Tror du så ikke, at de ville have sendt flere af sted? Der er tale om én ud af 170.000 herboende muslimer«, siger Alsubeihi. Iman Fatih Alev mener, at mistænkeliggørelsen af muslimer i forvejen har nået et punkt, hvor forholdet mellem ny- og gammeldanskere ikke kan blive værre. »Vi er så vant til, at vi som gruppe bliver stillet til ansvar for alt muligt, som enkeltpersoner har gjort, at vi er blevet immune«, siger Faith Alev. Ude i moskeen på Heimdalsgade er muslimerne dog blevet mere frustreret i løbet af dagen. Sidst på eftermiddagen hænger der en seddel på døren om, at de slet ikke vil tale med journalister.